HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Bibliotekerne i Brønshøj

vistnok let kunde medtage Bogkasserne, maatte kunne gøres rimelig simpel og lidet bekostelig«. Kommunalbestyrelsen gav sagen en velvillig behandling, men valgte selvfølgelig den billigste løsning, idet borgerrepræsentationen i januar 1904 bevilgede 1.000 kr. til oprettelse af et bestillingskontor på Brønshøj skole og årligt 500 kr. Valdemar Vedel forklarede i en skrivelse den 3. februar 1904 til biblioteksbestyrelsen, at han ville bruge den væsentligste del af de 1.000 kr. til et »standbibliotek«, en samling af de mest gængse titler, som skulle kunne udlånes på stedet og derved skåne biblioteket på Nørrebro for et for stort træk på dets samling. Han fortsatte: »Brøns­ høj bibliotek holdes åbent 3 gange ugentlig, 2 gange om formiddagen, i skoletiden, 1 gang om aftenen. De to dage udleveres kun fra stand­ biblioteket; kun 1 gang ugentlig sendes bøger ud og ind mellem Brøns­ høj og Baldersgade«. Brønshøj skole skulle stille gratis lokale og belys­ ning til rådighed, og biblioteket tænktes åbnet 1 . juli. Til at bistå sig med oprettelsen af biblioteket havde Vedel udset sig lærer Tørning. Denne havde gjort et godt indtryk på Vedel og viste sig at opfylde forventningerne. Foruden at være en god lærer havde Tør­ ning også sans for biblioteksarbejdet. En senere bibliotekar i Brønshøj har givet følgende billede af biblioteket og Tørning: »Jeg gik kun der­ ind, når der ingen andre var. Jeg ville have biblioteket og Tørning for mig selv. Vi snakkede og han gav råd. Han var en god vejleder og en god opdrager«. Som der i hele forløbet af bibliotekssagen var lagt op til, åbnede biblioteket i Brønshøj skole - Rytterskolen - under trange vilkår. Ud­ lånslokalet var en skolestue, der tre timer om ugen (tirsdag, torsdag og lørdag) holdtes åben for publikum. Af en datidig inventarfortegnelse fremgår, at biblioteket ved sin åbning rådede over otte reoler, et bord og tre lamper - samt en petroleumsovn. Et yderst spartansk biblioteks­ udstyr, målt med nutidens alen, men det var da heller ikke de store udlån, der skulle bindes an med i de første mange år. En protokol fra den tid viser, at der udlåntes mellem 10 og 40 bøger på en åbningsdag. Brønshøj var endnu en tyndt befolket bydel, og der skulle gå mange år, før der med den stigende bebyggelse for alvor kom gang i udlånet. Frem til første verdenskrig forløb livet på biblioteket stilfærdigt efter det mønster, som var blevet grundlagt i 1904: åbningstiden var 95

Made with