HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

der blev anbragt i indskudte mellemetager i takt med bogbestandens gradvise vækst. Stadsbibliotekaren havde eget kontor, mens det øvrige personale arbejdede i de lange sideskibes »kontorlandskaber«. Møder holdtes i sakristi, præste- eller degneværelse - alt efter arten - og midt i biblioteksvirksomheden lå departementschefens lejlighed; efter hans ønske blev der til ham og hans husholderske indrettet en toværelses privatbolig i kirkens andet stokværk, og her boede han til sin død 1 9 2 3 . Lejlighedens køkken blev ombygget til personale-frokoststue, og stuerne var rammen om den første PR-afdeling med stabler af katalo­ ger og tryksager på det spinkle spisebord og i den sorte hestehårssofa. I tårnværelse nr. 1 4 med læsesalens tidsskriftmagasin blev spiren i 1 9 4 7 lagt til afdelingen for særopgaver, og i et andet tårnværelse tryk­ tes de første katalog- og bogkort med sættekasse, løse typer og hånd­ kraft. Nikolaj kirke var langt fra hensigtsmæssig som biblioteksbygning og som arbejdsplads mere pittoresk end egentlig praktisk, og dog udvikle­ des et livskraftigt, ekspanderende biblioteksvæsen i dens særegne miljø. I 1 9 3 0 var bogbestanden ca. 7 5 .0 0 0 bind, og det var stadig vanskeli­ gere at skaffe plads til tilvæksten. Tanker om at få bygget en bygning specielt indrettet til et stort bibliotek ulmede endnu og begyndte at tage form. En første, men aldrig realiseret plan om at placere den ved indgangen til Fælledparken udkastedes i 1 9 3 0 . Her skulle der så ind­ rettes et nyt hovedbibliotek og et kredsbibliotek for Østerbro; men i 1 9 3 7 gav kommunalbestyrelsen tilsagn om at lade opføre et nyt hoved­ bibliotek ved Vesterport station. Der deltog seks arkitekter i denne bundne opgave, og projekterne blev to år senere udstillet i Set. Nikolaj kirkesal. Dommerkomiteen udpegede arkitekt Fr. Schlegels projekt. I bygningen, der også skulle rumme private lejemål i de øverste etager, disponerede biblioteksvæsenet over to kælderetager beregnet til maga­ sin, hovedetagen, primært indeholdende udlånssal og læsesal, og en kontor- og administrationsetage. Denne etage skulle have en betydelig loftshøjde, fordi den var beregnet til en senere udvidelse af publikums­ rummene med et kredsbibliotek og et børnebibliotek. Kontor- og administrationslokalerne skulle så samtidig hermed flytte til 3 . etage, der indtil da skulle være udlejet. Anden verdenskrig satte dog en mid- 82