HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

flyttedag, denne gang til en bygning, der i 4 0 år skulle blive rammen om et biblioteksvæsen i rivende udvikling: Sankt Nikolaj kirke. Kirken havde gennem århundreder haft en ret omskiftelig skæbne, i middel­ alderen viet til de søfarendes helgen, under reformationen lutherdom­ mens højborg i København, derefter overdraget magistraten sammen med tre andre københavnske kirker. Som magistratskirke kunne den anvendes til ikke-kirkelige formål, bl. a. havde en boglade udsalg i kir­ ken i 1 6 0 0 -tallet. Ildebranden 1 7 9 5 lagde kirken i ruiner. Resterne af hovedskibet og sidekapellerne blev efterhånden fjernet fuldstændigt, og tårnet stod alene tilbage som markant midtpunkt på pladsen, om­ givet af nogle uskønne slagterboder. Brandvæsenet, der i 1 8 0 7 havde fået det overladt, ombyggede det fra 1 8 2 0 - 2 3 til vagttårn og brandsta­ tion. Det blev restaureret i begyndelsen af 1 9 0 0 -tallet og i 1 9 0 9 forsy­ net med et højt spir, skænket af brygger Carl Jacobsen. Ca. fem år senere tilbød en anden velhavende københavner, depar­ tementschef P. N. Rentzmann sammen med sin søster Ida Rentzmann, at skænke sin formue til genopførelsen af Nikolaj kirke og at overdrage den til Københavns kommune, der efter nogen diskussion med tak modtog donationen, dog med det forbehold, at kirken foruden til kir­ kelige handlinger også skulle anvendes til kulturelle formål. Planen var, at bymuseet, et kredsbibliotek for den indre by samt hovedbiblio­ teket skulle indrettes i kirken. Med megen festivitas blev den nye kirke indviet i 1 9 1 7 , og biblioteksvæsenet imødeså udvidelsen med stor for­ ventning. Kort efter indflytningen beslaglagde indenrigsministeriet imidlertid en stor del af det areal, der var tiltænkt biblioteket. Det var jo krigs­ tid, og Statens Ernæringsråd behøvede kontorer til administration af den vanskelige fødevaresituation. Kun det søndre sideskib og -kapel kunne i første omgang tages i brug af biblioteksvæsenet. Her blev ind­ rettet kontorer til afdelingerne for indkøb, katalogisering og regnskab, der blev opstillet reoler med plads til 3 5 .0 0 0 bøger, og i et loftsmaga­ sin blev yderligere 1 2 .0 0 0 bind anbragt. Det planlagte kredsbibliotek fik lokaler i Helligåndshuset. I 1 9 2 1 , da ernæringsrådets virksomhed ophørte, fik kommunebibliotekerne endelig rådighed over alle kirkens lokaler med undtagelse af hovedskibets kirkesal; i det nordre sideskib blev nu læsesalen indrettet, og i den store museumssal på anden etage blev der bogudlån med åbne hylder - men kun med henblik på spe- 80