HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5
udvides til kommunens øvrige hospitaler, og i 1 9 3 9 startede jeg udlån på Bispebjerg Hospital. Som på Kommunehospitalet var lokalet belig gende i parterreetagen, hvilket er halv kælder, men centralt for afde lingerne. Modtagelsen på hospitalsafdelingerne var positiv, og inden længe blev biblioteket opfattet som et uundværligt gode. I 1 9 4 2 fulgte det næste patientbibliotek på Sundby Hospital, og i 1 9 4 5 det første bibliotek på en ældreinstitution, nemlig Gammel Kloster, hvis be boere viste sig at være meget flittige lånere. Administrativt sorterede de første hospitalsbiblioteker under hoved biblioteket og kredsbibliotekerne, alt efter deres beliggenhed, og da Afdelingen for særopgaver blev oprettet i 1 9 4 7 , var det meningen, at den kun skulle omfatte biblioteker i institutioner og kaserner. I 1 9 4 8 blev det imidlertid besluttet, at hospitalsbibliotekerne også skulle høre under Afdelingen for særopgaver, således at den opsøgende biblioteks betjening blev samlet i denne afdeling. De følgende år blev der opret tet bibliotek på Blegdamshospitalet, Øresundshospitalet og hospitalet på Forchhammersvej. Den væsentligste funktion i et patientbibliotek er rundgangen med bogvogn til den enkelte patient på afdelingerne. På disse hospitaler blev biblioteksarbejdet vanskeliggjort i betydelig grad af de fysiske forhold: dårlige adgangsforhold, mange trapper og ingen elevatorer. Bibliotekarerne kunne derfor ikke bruge en bogvogn, men måtte i ste det for bære bogkasser eller kurve med bøger rundt til patienterne, og det siger sig selv, at det var et hårdt og anstrengende arbejde. I 1 9 4 8 tog man et stort skridt fremad, idet biblioteket på Set. Hans Hospital, der siden 1 8 6 0 havde haft et »læseværelse« og senere et bibliotek, nu blev »saneret«, dvs. at mange af de udslidte og forældede bøger blev kasserede, en del bøger af antikvarisk/historisk interesse blev magasineret, og nye aktuelle bøger blev overført fra Københavns kommunes biblioteker. Samtidig blev en uddannet bibliotekar ansat ved biblioteket. I de følgende år skete der en stadig udbygning af Sær afdelingen med patientbiblioteker og kasernebiblioteker, samt et bibliotek på Kofoeds skole. Men en gren af befolkningen blev i nogen grad ladt i stikken, nemlig de ældre, som boede i pensionistboliger eller på institutioner, og som et forsøg startedes i 1 9 6 7 et ugentligt udlån på pensionistboligen Valbyholm. Lokalet, vi fik til vores arbejde, var garderoben til fest-
68
Made with FlippingBook