HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

form, der udkom fra 1 9 6 9 , og som børnebibliotekernes daværende katalogisator med frisk erfaring fra USA havde været med til at plan­ lægge sammen med bibliotekstilsynets ekspertudvalg. - Alligevel strakte kapaciteten ikke længere end til de boglige materialer, de spændende ny AV-materialer måtte vente. Med den frodige udvikling i den danske børnebogsproduktion, som viste sig igennem 1 9 6 0 ’erne, blev det muligt at foretage et mere varie­ ret bogvalg til børne- og skolebibliotekerne. Det var ikke mere nød­ vendigt at anskaffe de samme titler til læsetræning, supplerende læs­ ning og fritidslæsning, når der var velegnede titler til ethvert formål at vælge imellem. Samtidig anlagde man i folkebibliotekerne et meget friere syn på de hidtidige kvalitetskriterier, og det gjorde børnebiblio­ tekernes bogvalg mere differentieret. De københavnske børne- og skolebiblioteker begyndte ret hurtigt bevidst at tegne hver sin linje i bogvalget, og tilsammen kunne man præsentere børnene og de ganske unge lånere og skoleelever for et meget bredt udsnit af børne- og ung­ domslitteraturen til alle formål. Med den voksende spredning i titelvalget blev fordelen ved en fælles klargøring og registrering tilsvarende mindre, og i 1 9 7 4 flyttede skole­ bibliotekerne derfor ud til en selvstændig teknisk afdeling i skole­ bibliotekscentralen i Frankrigsgades gamle skole. Den frigjorte lokale­ kapacitet blev inddraget til hovedbibliotekets andre afdelinger, så ad­ skillelsen fra skolebibliotekerne gav ikke mulighed for at udvide børnebiblioteksvirksomheden. Den resterende del af børne- og skole­ bibliotekernes kontor blev igen en del af institutionens katalog- og til­ vækstafdeling, sådan som ordningen var indtil 1 9 4 9 . Adskillelsen fra skolebibliotekerne medførte ikke den store forskel ude i afdelingerne. Her var andre og større forandringer i gang. Børnebiblioteksarbejdet gjorde sig mere og mere gældende i distrikts­ bibliotekernes virksomhed efterhånden som næsten alle afdelinger var blevet indrettet som familiebiblioteker. De moderne børnebiblioteks­ tanker, som fik næring i 1 9 6 0 ’ernes almindelige liberaliseringstenden­ ser overalt i samfundet, gik ud på at understrege børnebiblioteket som et frit og uforpligtende »værested«. Møblering og reolopstillinger blev efterhånden gjort så afslappede som lokalerne tillod, og bøger og blade blev suppleret med tegnematerialer, saks og papir, skak og andre spil, og leg med dukketeatre og dukkespil. 60