HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Børnebibliotekerne sende« uddannelse - helst i statsligt regi - af det personale, der »skulle bruges til dette særlige arbejde« (citat). Præcis hvordan han kunne øn­ ske sig en sådan specialuddannelse fremgår ikke, men hans tanker har utvivlsomt gået i retning af en læreruddannelse. Det tyder hans svar til den unge Helga Mollerup på, da hun begejstret efter læsningen af Valfrid Palmgren Munch-Petersen, »Bibliotek og Folkeopdragelse«, 1 9 1 6 , henvendte sig til ham med sine ideer om at lave biblioteker for børn. Hans svar var, at hun først måtte tage en læreruddannelse, for, som hun selv senere har citeret ham, »- ingen vil respektere et menne­ ske, der kun er børnebibliotekar.« Helga Mollerup tog sin lærereksamen og rejste derefter til USA, hvor hun blev uddannet ved Carnegie Library School i Pittsburgh. Her underviste man også specielt i børnebiblioteksarbejde. I 1 9 2 5 vendte hun hjem og blev ansat ved Københavns kommunes bibliote­ ker. Hendes opgave var at føre tilsyn med og koordinere arbejdet i de tre børnelæsestuer. I 1 9 3 0 blev hun leder af børnebiblioteket på Vesterbro og åbnede det første børneudlån i København. »Bøgers og læsningens betydning for den opvoksende slægt«, var et emne, der mere og mere havde optaget lærere og bibliotekarer i år­ hundredets første årtier, men nok under den stiltiende forudsætning, at det først og fremmest var skolens opgave at »imødekomme børns trang til læsning«, som det udtryktes. Børnebøger som litteratur og som en ligeværdig del af et folkebiblioteks bogbestand var en utrolig tanke, og udover de anerkendte klassikere kunne datidens sparsomme børnelitteratur heller ikke stå for de strenge lødighedskriterier, som gjaldt for voksenlitteraturen. Billedbøger og småbørnslitteratur regne­ des slet ikke med. Børn eksisterede ikke i bibliotekssammenhæng, før de gik i skole og havde lært at læse. De første københavnske børnelæsestuers eksistensberettigelse var deres pædagogiske indhold, og dertil kom den sociale funktion. Der var stort behov for steder, hvor børn kunne opholde sig og beskæftiges som alternativ til opholdet på gaderne med nøglen om halsen, og det behov kunne børnelæsestuerne i al beskedenhed imødekomme lidt af. Denne pædagogiske og sociale værestedsfunktion fulgte med over i de egentlige børnebiblioteker og dominerede i masser af år på godt og ondt vurderingen af børnebiblioteksarbejdet. På Vesterbro formåede Helga Mollerup at forene de pædagogiske 53