HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Bibliotekernes publikum berg ( 2 5 8 ), Lyngby ( 1 1 6 ) og Hvidovre ( 1 0 0 ). Tilgangen til hoved­ biblioteket blev noget større end ventet. En stikprøveundersøgelse i 1 9 6 6 viste, at 1 3 % af hovedbibliotekets samlede direkte udlån til voksne gik til udenbys lånere. Op gennem 1 9 7 0 ’erne steg antallet af udenbys lånere, således at af hovedbibliotekets lånere i 1 9 8 4 var om­ kring 2 0 % fra andre kommuner. En af årsagerne til hovedbibliotekets stadigt stigende tiltrækning på beboere i andre kommuner er den nær­ liggende, at så mange arbejder eller studerer på læreanstalter i den indre by. Ud over at bopælspligten forsvandt fra reglementet i 1 9 6 5 , bort­ faldt også aldersgrænserne for børn og unge, der blev givet adgang til ubegrænset hjemlån, og hele familien kunne låne på et enkelt låner­ kort. Udlånstallet, der havde været faldende eller stagnerende efter krigen, nåede i løbet af 1 9 6 0 ’erne, trods faldet i befolkningstallet, op på samme højder som i de første krigsår og fordobledes i 1 9 7 0 ’erne. I 1 9 7 4 afskaffedes lånerkortene som et led i en større rationalisering. Man gik over til at benytte det nylig indførte sygesikringsbevis i stedet. Fra samme år findes ikke mere fortegnelser over lånerne, så eksakte tal for lånere og deres sammensætning efter køn, alder og erhverv ken­ des ikke i dag. Men at det er mange, ved vi, da bibliotekerne på års­ basis udlåner ca. 7 mill. bøger. Udlånet i voksenafdelingerne præges i stigende grad af videreud­ dannelser i alle former. Studerende ved højere læreanstalter, der går forgæves til forskningsbibliotekerne, forsøger at skaffe sig de nødven­ dige bøger i folkebibliotekerne. Men benyttelsen præges også af ønsket om almen orientering - ofte inspireret af en radio- eller tv-udsendelse - og af deltagelse i studiekredse eller aftenskoler.