HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Bibliotekernes publikum eller sensationens interesser. Dette gælder ikke alene størstedelen af oversættelseslitteraturen, men også størstedelen af samtidens danske litteratur, i alt 3 0 0 - 3 5 0 bøger om året, som det må overlades boghan­ delen og lejebibliotekerne at drive forretning med«, hedder det i års­ beretningen. Derimod hørte den ældre danske skønlitteratur til biblio­ tekets opgave, og dens »sande nyttevirkning er næppe mindre end den, al verdens praktiske og faglige litteratur frembringer«. De trykte kataloger over bogbestanden, som bibliotekerne udsendte, viser også, hvilken vægt man lagde på klassisk skønlitteratur og faglitteratur, i øvrigt også før nyordningen i 1 9 1 3 . Lånerne har simpelt hen været tvunget til at læse lødige bøger, for der var næsten ikke andet. I årene efter 1 9 1 3 , da man fik en udlånsnotering, som tillod optælling af, hvor mange gange en titel havde været udlånt, udarbejdede man en lille statistik over udlån af faglitteratur, som egentlig virker ret impo­ nerende. I 1 9 1 5 - 1 6 var der 4 2 1 udlån af kogebøger, heraf var Frk. Jensens kogebog udlånt 1 2 2 gange, Darwins Arternes oprindelse ud­ låntes 9 9 gange, Kierkegaards Enten - Eller 8 7 gange og en bog om bogholderi 66 gange. Bøger om sport har været populært stof med i alt 6 0 0 udlån, mens der ikke er påfaldende interesse for religion. Den kendte modepræst Olfert Ricard, der ellers blev meget læst, er kun repræsenteret med en enkelt titel, Kristus og hans mænd, med 6 5 ud­ lån. Bibliotekets lånere har øjensynlig ikke været blandt hans tilhæn­ gere. De mest benyttede grupper, historie og geografi, medregnedes ikke i statistikken. 1 9 2 0 erne var ellers travle år for bibliotekerne. Der var indført 8 timers arbejdsdag, så folk havde bedre tid til at læse, biblioteksbud­ getterne var blevet øget, der blev oprettet filialer, og der foretoges store indkøb af bøger. 1 9 2 7 begyndte nogle års stilstand, som bl. a. forklaredes ved radioens stærke udvikling, men med arbejdsløsheden i 1 9 3 0 ’erne steg udlånstallet kraftigt, og mændene blev igen flittigere lånere end kvinderne. Også den oplæring af børn til bogbenyttelse i børnelæsestuer og skoler, som havde fundet sted i adskillige år, be­ gyndte sandsynligvis at få betydning for voksenudlånet. De biblioteks­ vante børn var blevet voksne. Væksten i lånernes antal blev meget betydelig i de biblioteker, som fik nye lokaler, mens nogle af de biblioteker, som ikke blev udvidet, fik en fast læserkreds, der ikke øgedes med arbejdsløsheden. Der var 47