HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Københavns kommunes biblioteker’s placering

teket og kredsbiblioteket på Østerbro sammen i en nybygning ved Trianglen. Denne ucentrale beliggenhed motiveres med, at der blandt hovedbibliotekets benyttere er mange studerende, og at der bor mange af disse på Østerbro. Dette byggeprojekt blev dog ikke rea­ liseret. I 1 9 3 7 skriver Jens Aarsbo et rasende indlæg mod tanken om låner­ afgift. Heri bruger han som eksempel på, hvor meningsløst det ville være at belægge folkebibliotekslån, men ikke benyttelse af forsknings­ bibliotekerne med en afgift, at »medens Staten kun gennem sine tre store Biblioteker stiller ialt tre Exemplarer af det udmærkede, under­ holdende Værk om Ejendomsretten til Raadighed for Studenter og Videnskabsdyrkere, saa stiller alene Københavns Kommune ni Exp. af dette samme Værk til Raadighed for Byens Indbyggere . . .«. Nogen løsning på dette problem kom der aldrig. Tværtimod må man konstatere, at det aflæstes endnu klarere, da hovedbiblioteket havde etableret sig på Kultorvet, og da den frie låneret derefter blev etableret, samtidig med at en vældig vækst satte ind i tilgangen til alle uddannelsessystemets grene. Det var ikke uden grund, hovedbibliote­ ket i en diskussion i 1 9 7 6 blev karakteriseret som »byens største studen­ terbibliotek«. Det har taget alt for lang tid, før de forskellige uddan­ nelsesinstitutioner har fået opbygget fyldestgørende studiebiblioteker. Universitetsbiblioteket udvidede med en afdeling i forbindelse med Amageruniversitetet i 1 9 7 8 , og i de seneste år har lærer- og børne­ have/fritidshjemsseminarier fået mulighed for at ansætte faguddan­ nede bibliotekarer, men en meget stor del, man tør nok sige den største del, af de uddannelsessøgende er endnu helt eller delvis afhængige af de kommunale biblioteker. En løsning af denne opgave af de rette instanser vil engang i fremtiden måske ændre vore bibliotekers funk­ tion. Kan man således konstatere, at statens forskellige institutioner har gjort god brug af de københavnske biblioteker uden at honorere dem overdådigt derfor, så har det københavnske biblioteksvæsen ikke af den grund trukket sig tilbage i ophøjet isolation. Som det fremgår ad­ skillige steder i dette skrift, er København ofte gået i spidsen med nye arbejdsmetoder, og den indvundne erfaring har man siden begyndel­ sen af vort århundrede kunnet trække på i de centrale biblioteksinsti­ tutioner. Det gælder biblioteksskolen, som i sine første år næsten ude­ 33