HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

aflytning og/eller udlån, man tænkte på. Nu begyndte også i Køben­ havn en planlægning på dette område. De mange ændringer i loven krævede en ny vedtægt og et nyt regle­ ment. Vedtægten vedtoges af borgerrepræsentationen den 2 4 . juni 1 9 6 5 , og reglementet trådte i kraft den 1 . oktober 1 9 6 5 . Dette regle­ ment blev på mange måder et forbillede for andre bibliotekers, idet det brød radikalt med tidligere tiders forsigtighed og forbehold: alle, som bor i landet kan låne, alle kan uanset alder låne efter ønske og behov i børnebibliotek og voksenbibliotek, og der er ingen øverste grænse for antallet lånte bøger. Specielt bestemmelsen om, at der ingen som helst aldersgrænse var for børnenes biblioteksbenyttelse, vakte sensation, endog ud over landets grænser. Kolleger i vore sydlige nabolande forfærdedes over denne letsindighed, men det konstatere­ des hurtigt, at københavnske børn og unge såvel som deres forældre fandt sig til rette, og at denne bestemmelse, som sparede en masse arbejde i udlånsregistreringen, ikke på nogen måde førte til mis­ brug. Foranstaltningen må ses som et vigtigt resultat af det ungdoms­ bibliotekararbejde, der var begyndt 20 år før. Bestemmelsen om det frie antal lånte bøger kunne ikke være truffet, hvis bogbestanden ikke, som tidligere nævnt, i de foregående 3 år var blevet væsentlig forstærket. Denne mulighed for større og bredere indkøb kombineret med den i det hele taget mere åbne bibliotekspoli­ tik førte til nedsættelse af et udvalg, som skulle formulere en ny mål­ sætning for bogvalget. Denne forelå endeligt udformet i 1 9 6 7 , og den betegnede det endelige brud med den hidtidige budgettering af bog­ kontoen, hvor udgiften sattes i relation til udlånstallet. Den epoke­ gørende nye tankegang var, at anskaffelserne skulle sættes i relation til bogmarkedets tilbud. Man kan sige, at man gik fra konstateringen af, hvad folk havde læst, til forudskikkelsen af, hvad folk måtte ønske at have adgang til af alt det nye, der tilbød sig. Denne nye politik blev understøttet af endnu en væsentlig forøgelse af bogkontoen i årene 1 9 6 7 - 6 8 til 1 9 6 9 - 7 0 . Grammofonpladeaflytningen tog man fat på at forberede i 1 9 6 7 - 6 8 og i 1 9 6 9 - 7 0 kunne man åbne for lyttemuligheder i hovedbiblioteket og i fire distriktsbiblioteker: Christianshavn, Nørrebro, Vanløse og Vesterbro. Det blev mest den yngre del af publikum som benyttede sig af muligheden for at lytte til ungdommens egen musik. Det publikum, 22