HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

også, idet man i 1 9 5 8 indførte fotografisk udlånsnotering i hoved­ biblioteket og de følgende år i distriktsbibliotekerne. Man tog også fat på forenkling af arbejdsprocesserne, indførte fødselsdato som låner­ nummer, hvorved alfabetisk lånerfortegnelse sparedes, og forenklede administrationen af bogbestanden. Trods det havde personalet nok at bestille, idet man konstaterede, at lånernes forespørgsler var både kvantitativt og kvalitativt stigende og stillede store krav til bibliotekarernes kunnen. I distriktsbibliote­ kerne opstod et behov for også at kunne tilbyde litteratur på frem­ mede sprog, specielt engelsk. Man engagerede sig også i stigende grad i udadvendt arbejde. Den kulturpolitiske debat i disse år tillagde biblio­ tekerne en væsentlig rolle i alle aspekter af lokalsamfundets kulturelle liv, og bibliotekernes personale gik med entusiasme i gang med disse nye opgaver. Beskrivelsen i årsberetningen af dette er nu særdeles om­ fattende og dækker hovedbiblioteket, distriktsbibliotekernes arrange­ menter for voksne og ungdomsbibliotekarernes særlige initiativer. Børnebibliotekernes hævdvundne eventyrtimer suppleredes også af andre arrangementer, således i 1 9 5 6 af en stort anlagt børnebogsuge. Carl Thomsen kunne således trække sig tilbage efter 1 8 års indsats, i tryg forvisning om, at han ikke efterlod de københavnske biblioteker i den stand, hvori han havde forefundet dem. Sin forgængers grund­ læggende indsats kunne han ikke gøre efter, men det, der var bygget til på fundamentet, tålte at blive set. Specielt vil eftertiden huske ham for den utraditionelle idé han fik til løsning af hovedbibliotekets loka­ leproblem, og den konsekvens, hvormed han realiserede ideen, men det er, som det ses af det foregående, kun en brik, omend den mest synlige, i et stort mønster. Carl Thomsens efterfølger, Frode Jensen, kom til stadsbibliotekar­ posten med et grundigt kendskab til institutionen efter 3 9 års ansæt­ telse, heraf 6 som vicestadsbibliotekar. Han havde endvidere gennem sin deltagelse i Københavns Kommunalforenings og Danmarks Biblio­ teksforenings bestyrelsesarbejde nære relationer både til de øvrige kommunale institutioner og til biblioteksvæsenets forskellige forgre­ ninger. Det var en opgangstid, der var fuld beskæftigelse, de offentlige 20