HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Anmeldelser

hvor den katolske menighed holdt til i et kapel i en mørk baggård indtil 1764 . Her ind­ rettedes senere porcelænsfabrikken, mens den kejserlig-østrigske gesandt erhvervede den grund i Bredgade, hvor nu S.Ansgars Kirke ligger. Efter forhandlinger mellem rege­ ringerne byggedes her af bygningsinspektør Christian Joseph Zuber for første gang siden reformationen en ny selvstændig katolsk kirkebygning i København, omend yderst beskeden. I betragtning af forholdene var dette et særdeles betydningsfuldt fremskridt. Som nævnt var det ifølge loven kun medlemmerne af gesandtens egen husstand, der havde ret til at deltage i de katolske gudstjenester. I praksis tolereredes det dog normalt, at de tem­ melig mange andre udenlandske katolikker, der boede i København, også gik i kirke i gesandtskabskapellerne. Men myndighederne var stadig på vagt for at hindre, hvad man opfattede som »den katolske fare«. Således blev det 1693 forbudt de katolske præster at døbe børn, og 1720 fik Københavns politimester påbud om at kontrollere, at børn af blandede ægteskaber - altså mellem en katolik og en lutheraner - altid blev opdraget luthersk, et påbud, der gentoges i 1753 og 1766 . På den måde afskar man muligheden for, at den katolske tro videreførtes til næste generation. For fødte danskere var det jo - som allerede nævnt - umuligt at blive katolikker, medmindre de udvandrede, som f. eks. Niels Stensen. Intet under, at den katolske menighed i København altid var ret fåtallig, i øvrigt skiftende efter historisk betingede indvandringsbølger. De østrigske kejsere gjorde det til en hjertesag at støtte den katolske menighed i Køben­ havn. Efter bygningen af det nye kapel i Bredgade skænkede kejserinde Maria Theresia en messehagel, hun selv skal have broderet. Den kan nu ses i det særlige lille museum, der findes ved S. Ansgars Kirke. Efterhånden som nye og mere liberale tider kom, vandt også den tanke frem, at menigheden skulle stå på egne ben. Endnu inden religionsfriheden kom i 1849 , havde man samlet tilstrækkelige ressourcer til, at den nuværende S. Ansgars Kirke kunne rejses. Det var i året 1843 , og bygningen opførtes efter tegninger af den ud­ mærkede arkitekt Gustav Friedrich Hetsch, der bl. a. også har bygget synagogen i Kry­ stalgade. Kirkeværket har på bedste måde illustreret kirkens tilblivelseshistorie, ikke mindst ved gengivelse af Hetschs tegninger, både dem, der hører til i projekteringsfasen og dem, der faktisk anvendtes. Den katolske menighed blev ejer af bygningen, mens den østrigske stat indtil religionsfriheden stadig stod som ejer af grunden. Arkitekturhistorisk er det noget af et kup, at det netop før Kirkeværkets behandling lykkedes at genfinde de oprindelige tegninger til det ældre kapel fra 1764 , så de nu for første gang kunne offentliggøres. De befinder sig - ret naturligt - i Haus-, Hof- und Staatsarchiv i Wien. Det er spændende at følge den stilhistoriske analyse af den nuvæ­ rende kirke. Hetsch sættes i sammenhæng med sin tids arkitekter, så det fremgår, at S. Ansgars Kirke er et bevidst udtryk for tidens nye ønske om at bryde med den antikke klassicisme og i stedet gøre den oldkirkelige arkitektur til forbillede. Derfor blev S. Ansgar Kirke bygget i nær efterligning af en oldkristen basilika, et enkelt rektangulært rum med apsis direkte ind til skibet, rundbuede vinduer og kassetteloft. Kirkens facade passede Hetsch på bedste måde ind mellem de klassicistiske nabohuse i Bredgade. Også udsmykningsplanen skyldes ham: statuerne og englefigurerne på gavlen, og apsidens malerier med Kristus som »Majestas domini« omgivet af engle og helgener, skønt disse malerier i detaillen kom til at afvige fra hans forslag. 206