HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5
Københavns kommunes biblioteker i 100 år til kulminationen med de 4 mill. i 1 9 4 1 - 4 2 , for, som der står i beret ningen for 1 9 4 3 - 4 4 : »løvrigt kommer Tilbagegangen ikke over raskende for Biblioteksfolk, idet man har været klar over, at en Stig ning til Så uanede Højder i Løbet af saa kort Tid var naturstridig og umuligt kunde holde sig«. Formuleringen synes at indebære, at bibliotekerne nu var nået der til, at de var at betragte som et led i naturens orden. Vi var altså nu kommet meget langt frem i forhold til udgangspunktet knap 6 0 år tid ligere. Dette, at bibliotekerne hørte til som et led blandt mange andre i samfundets opbygning, og at de havde berøringsflader med byens andre institutioner, kulturelle og sociale, blev ledemotivet i efterkrigs årene og manifesterede sig i en række nyskabelser. Det begyndte med oprettelsen af en særlig studiekredssamling i 1 9 4 5 . Det førte i 1 9 4 7 til oprettelsen af Afdelingen for Særopgaver og i 1 9 4 8 til påbegyndelsen af reorganiseringen af skolebibliotekerne, stadfæstet ved oprettelsen 1 . april 1 9 4 9 af institutionen Københavns kommunes børnebiblioteker. På grund af bibliotekslovens statstil skudsregler splittedes institutionen i perioden 1 9 4 9 - 1 9 6 5 i to institu tioner: Københavns kommunebiblioteker og Københavns kommunes børnebiblioteker, begge med stadsbibliotekaren som chef. Andre beslægtede opgaver voksede frem af det daglige arbejde i af delingerne uden at manifestere sig i formelle vedtagelser. Det gælder påbegyndelsen af udbringning af bøger til dem, som var afskåret fra selv at komme til bibliotekerne, det gælder indsatsen for, at alle skole klasser skulle aflægge besøg først i børnebiblioteket og på et senere trin i voksenbiblioteket for at blive orienteret om de tilbud, biblioteket gav. Det gælder også det stigende antal boglister, som biblioteksvæse net selv fremstillede om aktuelle emner. Denne virksomhed var typisk for netop denne periode, hvor Dansk bibliografisk kontor, senere Bibliotekscentralen, var under opbygning. Hovedparten af de bog lister og litteraturvejledninger, som bibliotekerne anvender, blev efterhånden overtaget af Bibliotekscentralen og udgivet for alle lan dets biblioteker, med københavnske bibliotekarer som meget an vendte medarbejdere. En anden metode i bestræbelserne for at gøre borgerne bekendt med, hvad bibliotekerne kunne yde, var møder for lånerne om aftenen. Emnet kunne være almindelig orientering om biblioteket eller et foredrag om et emne eller en forfatter. Specielt 17
Made with FlippingBook