HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

Bibliotekerne på Vesterbro

Fra 1976 var Vesterbro et af de fire kredsbiblioteker, der havde en pladesamling til aflytning på stedet. Der blev indrettet lytte- pladser på læsesalen og i udlånet, og pladerne blev ophængt i forhal­ len, hvor man tidligere havde haft borde med bogudstillinger. Der blev mest hørt beat og rock, og selv om det foregik med hovedtelefo­ ner, gav det en vis uro på læsesalen, når lytterne glemte tid og sted og trampede takten og sang med uden at tænke på, at de forstyrrede fre­ den på læsesalen. Børnebiblioteket fik et lyttebord med telefoner og kunne også sende musikken ud i rummet pr. højttalere. Afspilningen foregik i skranken. Da pladesamlingen lukkedes i 1976 , umiddelbart før man skulle være begyndt at udlåne plader, beholdt børnebibliote­ ket en del af pladerne for stadig at kunne spille musik for børnene, og det har lige siden haft en konto, der gjorde det muligt at købe nogle få plader om året. Fra 1976 til 1979 var det kun Afdelingen for særopgaver, der havde lydbøger. Det var oprindelig meningen, at alle afdelinger skulle have hver sin lydbogssamling. Men det blev der ikke råd til. I stedet valgte man at lade Nørrebro og Vesterbro være lydbogsbiblioteker for hver sin del af København. I begyndelsen sendte de andre afdelinger en­ keltbestillinger på lydbøger til lydbogsbiblioteket. I de sidste par år har afdelingerne desuden kunnet få flydende depoter af lydbøger, for at lånere i alle afdelinger skulle have mulighed for at få en lydbog med hjem, så de ikke blev nødt til altid at skulle sende en bestilling. I en del år har der boet mange indvandrere på Vesterbro, især fra Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien. I 1983 udgjorde de godt 12 % af Vesterbros befolkning, og det var naturligt, at biblioteket måtte have tilbud til dem. Biblioteket har længe haft enkelte aviser og tidsskrifter på de mest efterspurgte sprog og får jævnlig forstærkning i form af depoter fra hovedbiblioteket. Men det er endnu ikke rigtigt lykkedes at få dækket læsebehovet hos vor tids emigranter, som kommer fra et andet kulturområde, og hvis bøger er trykt med andre alfabeter, som vi ikke umiddelbart har kendskab til. På børnebiblioteket kommer der mange indvandrerbørn. De benytter mest biblioteket som være­ sted og tager ikke mange bøger med hjem. De sidder og lasser, ofte tegneserier, leger med børnebibliotekets spil og hører plader. For nylig er det lykkedes biblioteket at erhverve nogle pakistanske og tyr­ kiske plader. 171 1969 til

Made with