HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5

tek, er respekten for bøger. Dengang blev der udleveret nogle papir­ omslag af gulbrunt kardus med påtrykte annoncer, dels til at bære bøgerne i, dels til at udskære efter påtrykte linjer til omslag. Biblio­ tekspersonalet husker jeg mærkeligt nok intet om - bortset fra at jeg beundrede den standard-håndskrift, man brugte på bogkortene og i de håndskrevne kartoteker. Det skyldtes nok, at jeg som barn ikke kunne få mig til at ulejlige en voksen«. Hvordan så biblioteket i grunden ud? Mange gamle fotos giver et billede af de trange forhold. Under loftet var malet fyndord af typen »Enhver læser med sine egne briller« og »Hellere få bøger ret læste - end mange bøger slet læste«. Dette sidste fyndord nævnes af flere nu­ levende lånere, så det må jo have gjort et vist indtryk. Over læsesalens bøger stod »Biblioteket er kulturens våbensal«, så skulle man klare et vanskeligt spørgsmål, hed det naturligvis blandt personalet: »Har du kigget i våbensalen«? Biblioteket, hvis udlån og læsesal tilsammen var på 73 m2, var snart alt for lille til det stigende udlån. Man var i 1941 oppe på at udlåne 10.00 bind til 5.00 lånere. Bogbestanden var på 10.00 bind. En udvidelse var påkrævet, og man forhandlede til mange sider om nye lokaler, men uden resultat. I 1943 greb man så til at nedlægge læse­ salen for at skaffe mere plads til udlånet. Bedaktøren af Vanløse Folkeblad havde kort forinden besøgt biblioteket og bedt om at få læsestuen at se. Stor var hans forundring over at se et bord med 8 siddepladser i den ene ende af lokalet. Med rette undredes han over, at man kunne byde en bydel med 30.00 indbyggere en læsesal af den type. Bibliotekarens arbejdsbord i udlånet var ca. 1 x 1 meter. Her var han/hun placeret med indgangsdør for publikum på sin venstre side og kakkelovn lige over for bordet. I ledige stunder fyrede man i kakkel­ ovnen eller hjalp med i skranken med håndstempling af bøgerne. På travle dage udstempledes op mod 1.00 bind. Lånerne hyldede selv­ betjeningsprincippet, men bad de bibliotekaren anbefale sig nogle gode bøger, var gode råd dyre - man måtte så finde et sted, hvor folk ikke stod på ryggen af hinanden og håbe, at der fandtes nogle titler, der var brugelige. Kontoret bag ved udlånet havde også en lille kak­ kelovn, der var mageløs til at stege æbler i - desuden et stort og pragt­ fuldt skrummel af et skrivebord med hemmelige rum og jalousi. Her arbejdede bibliotekaren plus en kontorassistent, når man havde tid til 160