HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5
Bibliotekerne i Sundbyerne
Sundby kredsbibliotek, Amagerbrogade 62 , i slutningen af tyverne. Beretning 1925 - 3 0 .
plads til læsesal, og udlånet var så lille, at der ikke kunne indrettes åbne hylder. Denne bygning var kun tænkt som et midlertidigt op holdssted for biblioteket, men først syv år senere fik man et nyt lejemål i stand og flyttede til Amagerbrogade 62 i en mindre bygning, hvor den tidligere restauration St. Pauli havde haft til huse. De 300 m 2 her blev i stueetagen delt op i udlånssal med åbne hylder og læsesal for voksne, og i loftetagen blev indrettet kontor, bogmagasin, studie kredslokale og køkken. Samtidig blev den nye udlånsfilial på Islands Brygge lagt ind under Sundby kredsbibliotek - den blev efter tolv års forløb overført til kredsbiblioteket på Christianshavn. Den gamle, gulkalkede krobygning med de relativt gode lokaler til trak mange lånere fra det store opland, udlånet steg stærkt og hastigt, og der måtte efter nogle års forløb igen tænkes på udvidelse. Det kon sortium, der ejede biblioteksbygningen og den anden gamle ejendom på hjørnet af Amagerbrogade og Ølandsgade, og som påtænkte at op føre en moderne bygning fortrinsvis til erhvervslejemål, tilbød, at bibliotekslokalerne kunne indrettes i stueetagen ud mod Ølandsgade. Imidlertid måtte den gamle biblioteksbygning, der optog den bageste del af grundarealet, rives ned, inden projektet kunne komme i gang, og ved nytårstid 1935 flyttede biblioteket derfor hen i forhusets stue 143
Made with FlippingBook