HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1985 h5
Bibliotekerne i Brønshøj
høj. Så flyttede folk herud, og lånertallet steg. Dog kendte man endnu alle lånerne«. Brønshøj var i 20erne og 30erne en bydel i kraftig vækst: i 1930 var der ca. 12.000 indbyggere, i 1936 var tallet steget til mere end det dob belte. Det medførte en voldsomt stigende benyttelse af biblioteket, hvilket de gamle lokaler absolut ikke var egnet til. Man forsøgte sig med de små muligheder, som Rytterskolen gav: således blev der i 1929 skaffet udvej for åbningen af en læsesal, og i 1933 indrettedes en sær skilt ungdomsafdeling i en sidebygning. Ungdomsafdelingen var tænkt som en aflastning af voksenudlånet, men den var ikke nogen ubetinget succes hos de mere læselystne, for når man var under 18 år, måtte man kun opholde sig i og låne bøger fra ungdomsafdelingen. Ældre biblioteksbenyttere, som husker, hvorledes bogsamlingerne for unge var sammensat i 30erne, kan ikke fortænke datidens Brønshøj- ungdom i, at den ikke betragtede den skarpe adskillelse mellem ungdoms- og voksenafdeling som et ubetinget gode. Heldigvis, fortæl ler Grete Karl Sørensen, blev der af og til slækket på fordringerne. Midt i 30erne begyndte kraftige røster at gøre sig gældende i den lokale presse med krav om nye og mere tidssvarende biblioteksforhold. De muligheder for udvidelse, som Rytterskolen bød på, var helt util strækkelige, så meget mere som biblioteket i 1936 blev forlenet med en af kredsbiblioteksfunktionerne, nemlig det administrative ansvar for bibliotekerne i Vanløse, Bispebjerg og Husum. Dette indebar, at per sonalet i Brønshøj måtte træde til under ferie og sygdom i filialerne, ligesom man ydede bistand under den årlige revision af bogbestanden. Udvidelsen af Brønshøjs bogbestand til kredsbiblioteksstatus måtte vente. Mængden af klager over de jammerlige biblioteksforhold steg i takt med trængslen i udlånet, og behovet for et nyt bibliotek blev fremført i borgerrepræsentationen. Endelig, i 1936, fik biblioteket tilbud om et lejemål i Bella Bios bygning på hjørnet af Frederikssundsvej og Krab besholmvej. Placeringen var ideel, og de tilbudte lokaler, som tidli gere havde været brugt til selskabslokaler, ville med rimeligt små byg ningsændringer kunne indrettes til bibliotek. Det efter datidens for hold store og velindrettede bibliotek åbnedes for publikum 1. juli 1939 på adressen Rostgårdsvej 36. En god uges tid forinden havde man for sidste gang holdt åbent i de gamle lokaler i Rytterskolen, og dagen før
97
5
Made with FlippingBook