HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Richard W illerslev hed et nettoareal på mellem 7 , 6 og 1 0 ,4 m2 - boede med andre ord målt med nutidens alen ganske tæt. Den sidste gruppe i oversigten re­ præsenterede 3 1 pct. af beboerne, men til deres disposition stod kun 1 3 pct. af det samlede boligareal. De boede så trangt, at der skal fan­ tasi til at forestille sig den sammenstuvning af beboerne, der her var tale om, idet de i snit kun rådede over 4 , 4 m2 netto. I følgende oversigt er der gjort et forsøg på at stille de store modsæt­ ninger i boligforholdene yderligere i relief, idet jeg har sammenstillet det gennemsnitlige boligareal for de 6 pct. bedst og de små 5 pct. dår­ ligst boende, jfr. bilag 2.

TABEL 7 Boligareal pr. person for de bedst og de dårligst stillede

Andel

Boligareal pr. person

af beboerne

af boligarealet

i m brutto

i m2 netto

1 9 , 9 %

5 2 ,9

3 5 ,2

6,0% 4 , 8 %

3 ,8

1,2%

2,6

De 6 pct. bedst boende lagde beslag på en femtedel af det samlede bo­ ligareal og disponerede pr. beboer over 3 5 m2 netto. Heroverfor står de 4 , 8 pct. dårligst boende, som til rådighed kun havde godt 1 pct. af boligarealet og var klemt inde i lejligheder hvor der pr. beboer kun var tale om et nettoareal på 2 , 6 m2. Disse små fem pct. af befolkningen boede i lejligheder, hvor der knap nok var liggeplads på gulvet til hver enkelt individ. Her boede de dårligst stillede blandt de dårligt stillede. Det var pjalteproletariatets vilkår. I ovenstående tabel 6 blev der givet en oversigt over det gennemsnit­ lige boligareal pr. person for fire omtrent lige store befolkningsgrup­ per. Hvis man med udgangspunkt i tabel 3 ligeledes inddeler lejlighe­ derne i fire grupper efter antal værelser, får man følgende resultat: Som helhed må man sige, at den her givne lejlighedsfordeling sam­ menholdt med det gennemsnitlige boligareal for de fire befolknings­ grupper viser overraskende stor overensstemmelse. Man kan på dette grundlag fastslå, at stort set boede ca. 3 0 pct. af befolkningen i et-

96