HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Boligforholdene i København o. 1800 samme gjaldt kviste og kældre - dog kun kældre i forhuset - hvad enten disse sidste var indrettet til beboelse eller ej. Stadskonduktørens mandskab gik i gang med opmålingen allerede i 1 8 0 2 , og den nåede først sin endelige afslutning i 1 8 0 6 .15 Opmålings­ resultatet samt skatteberegningen blev indført i særlige protokoller,16 og her skulle også fremtidige bygningsændringer med deraf følgende opmåling og skattesatser noteres.1' Der kan i denne forbindelse være grund til at gøre opmærksom på, at de til protokollerne hørende regi­ stre over ejendomme som regel henviser til den sidst foretagne bereg­ ning over ejendommens areal og beskatning. Det er naturligvis ikke denne, men den først forekommende beregning, der er af interesse i denne undersøgelse. For at forebygge eventuelle misforståelser skal det pointeres, at arealberegningerne også omfatter de lejligheder, der var under 6 4 kvadratalen, skønt de ifølge ovennævnte forordning af 1 8 0 2 var skattefri.18 At beregne den enkelte ejendoms boligareal er unægtelig ikke uden problemer. Som det fremgår af det ovenfor anførte, skulle lofter og loftsværelser med vinduer i taget eller i gavlene ikke opmåles og beskattes. De er følgelig ikke medtaget i følgende oversigter, og det samme gælder, hvor der i en stald eller en decideret værkstedsbygning fandtes et kammer eller to. I værkstedsbygninger, hvor den underste etage var indrettet til værksted og anden etage indrettet til værelser eller lejligheder, er kun 2 . etage medtaget.19 Kældre, hvor der hverken fandtes værelser eller butikker, er heller ikke medtaget. På den anden side, hvor sådanne fandtes, er hele kælderarealet betragtet som be­ boet. Der findes ingen mulighed for at beregne butikkens eller værel­ sernes areal særskilt,20skønt de som regel kun lagde beslag på en brøk­ del af kælderens areal. Alt i alt medfører disse mangler eller ufuld­ stændige oplysninger sandsynligvis, at boligarealet er for højt anslået, idet butikker/kælderværelser forekom i de fleste ejendomme. De oplysninger, der gives i opmålingsprotokollerne vedrører brutto- arealet, idet murtykkelse, porte, gange m. v. er inkluderet. Dette mål er imidlertid af mindre interesse, hvor det drejer sig om at vurdere det boligareal, der stod til befolkningens disposition. Det er nettoarealet (forstået som gulvfladeareal inkl. skillerum, ovne, skorstene, vask o.l.), som frem for alt belyser boligforholdene. Det er sandsynligt, at forholdet mellem brutto- og nettoareal var vekslende for de forskellige 93