HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5
Edit Rasmussen
kravet så hurtigt glemtes forstås kun, når man tænker på den betyd ning muligheden for at arbejde på egen hånd, som frimester, tidligere havde haft for svendene, der var slået ud på grund af alder eller syg dom. Endvidere var der blandt de svende, som deltog i begivenhe derne 1 7 9 4 , ud over ugifte svende og frimestre, også næringsdrivende udskænkere, øltappere, spækhøkere, tehandlere m .m .; næringerne var sandsynligvis kvindearbejde, hustruernes bidrag til familiernes økonomi. Forklaringen på dette var, at tømrer- og murersvende, som stod ved brandværnet, havde ret til, uden bevilling at udskænke øl og brændevin, når de tog borgerskab. Disse svende var ofte tillige hus ejere. Det siger sig selv, at en så forskelligartet svendeflok ikke kunne være effektiv i nogen strejke. Generelt er det vanskeligt at sondre mellem konsekvenserne af strej ken og af Københavns brand 1 7 9 5 , da kommissionen, der blev nedsat 1 1 . august 1 7 9 4 i anledning af strejken, først afsluttede sit arbejde med forordningen om håndværkslavene i København den 2 1 . marts 1 8 0 0 . Men netop de i denne nedfældede bestemmelser, bl. a. om strejkefor bud, viser tydeligt myndighedernes i sommeren 1 7 9 4 gjorte erfarin ger. Kapitel 1 § 1 1 , stk. 1 2 i 1 8 0 0 -forordningen pålægger enhver svende formand, så snart der spores den mindste optræk til uro, som han ikke selv kan få standset, straks at melde det til politimesteren, da han ellers betragtes som hovedmand for sammenrotteisen. Af samme para grafs stk. 10 fremgår, at hvis et helt lavs svende forlader arbejdet, dømmes ophavsmanden til at arbejde i forbedringshuset i 2 år, og la vets svende har ikke længere ret til at have herberge eller forsamlings stue, hvilket betyder, at de fratages organisationsretten. Derimod foreskreves ingen andre sanktioner, erstatning eller bøder m. v. for de øvrige svende. Resultatet af svendenes oprindelige ønske om lettere at kunne for lade mesterens arbejde blev, i kap.l, § 1, stk. 6, en gensidig opsigelses ret med 1 4 dages varsel fra begge sider. Men denne blev illusorisk, fordi svendene var bundet til mesteren ved at modtage store forskud og ved akkordarbejde. Både svendenes gæld og deres akkorderede ar bejde skulle være afviklet, før de måtte forlade mesteren. Om meste rens pligter over for svendene bestemtes, at hvis en mester uden lovlig årsag havde givet sin svend afsked, uden opsigelse eller imod en ind 80
Made with FlippingBook