HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Det hårde kors af vanvittighed

kamre for de sindslidende, der ikke var voldsomme, men dog skulle holdes afsondrede. De enkelte rum har været ca. 3 ,5 m2; adskillelserne var af brædder og der var simple døre og bræddelofter overalt; der var i hele længen 1 vindovn - i en stor stue hvor, som Riegels skriver, selskabeligheden blandt dem, der havde det lidt bedre, udfoldede sig - samt tre bilæggerovne. De »honette« kamre, der kostede noget mere i kammerleje og som ingen, der ikke selv betalte, boede i, lå i den nordlige del af vestlæn­ gen. Her var gipsede lofter, oliemalede paneler, indmurede hornlyg­ ter og hele 1 7 vindovne og 11 bilæggere, hvorfor man må regne med, at alle kamre har haft opvarmning; nogle af kamrene blev betegnet som »honette Daarekister« og her var ovnene omgivet af massive sta­ kitter. Hvorledes det forholdt sig med de egentlige dårekister, hvor de voldsomme sindslidende opholdt sig i kortere eller længere tid, er nok så interessant. Ifølge Adresseavisens artikel var der også almindelige dårekister, som var »tætte og gode« og om vinteren havde varme af kakkelovne, der var sat i gangen. Denne beskrivelse passer med brand- taxationen over den lille bygning vest for hospitalet, altså ud for nord­ længen; bygningen figurerer på kortet fra 1 7 7 0 , men ikke på et inven­ tarium fra salget 1 7 6 8 og må således være opført i forbindelse med St. Hans Hospitals indflytning; samtidig var Krigshospitalets dårekiste- indretning syd for anlægget konverteret til stald. Hvorfor netop denne ændring var foretaget, vender vi tilbage til under dårekistens funk­ tion. Den lille bygning var grundmuret, teglhængt og i én etage; der var en gennemgående gang, hvor der på hver side var 10 kamre, afdelt med planker og med plankeklædte vægge og gulve - brædder var åbenbart ikke solidt nok i denne afdeling. Brandtaxationen siger intet om vinduer eller skorstene og ovne - noget, der var nok så vigtigt i en brandtaxation - og heller ikke om inventar. Da variationsmulighe­ derne ikke var store, har dårekisterne formentlig været udstyret om­ trent som Krigshospitalets dårekister, som vi kender dem fra inventa­ riet: der var skodder og tværstænger for dørene og i disse en jernrist, antagelig til at række maden ind ad, samt fast briks og natskrin. Det var også begrænset, hvor meget man kunne gøre ud af møblementet, da man risikerede at det blev ødelagt. Der var på hospitalet et lille værksted, hvor sengesteder og andet, som »de galne hvert øjeblik be- 39