HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Det hårde kors af vanvittighed

Conventhusinspektøren havde søgt at ændre forholdene, men slen­ drian gjorde, at der først skete noget, da Pesthuset flyttede til Lade­ gården; efter mange genvordigheder lykkedes det inspektøren, Søren Hempel, at gennemføre dette i 1 7 6 9 . Dette år indledtes altså et nyt kapitel i St. Hans Hospitals historie. Fra dette tidspunkt bliver de fysiske forhold stadig bedre oplyst og fra ca. 1 7 8 0 bliver det muligt at følge endog enkelte patienter ganske nøje; det gode kildemateriale er i sig selv et vidnesbyrd om bedre administration - om denne orden også afspejlede sig i lemmernes dag­ ligdag i det overfyldte hospital er et helt andet spørgsmål. I 1 7 6 8 er­ hvervede Fattigvæsenet af Krigskollegiet det to år tidligere nedlagte Krigshospital; det kaldtes Ladegården, fordi det lå, hvor Københavns Slots ladegård engang havde været og St. Hans Hospital kom således tilbage omtrent til en tidligere beliggenhed. Ladegården lå vest for vejen mellem St. Jørgens Sø og Peblinge Sø, omtrent der, hvor nu Radiohuset ligger. I slutningen af 1 7 6 9 flyttede lemmerne fra Vester Fælled ind; den daværende degn og sygetrøster,33 Peder Gregersen Strange, har i kir­ kebogen skildret flytningen den 6. oktober. Efter at have redegjort for det gamle Pesthus’ beliggenhed giver han en malende beskrivelse af dagens forløb: Hvem af Pesthuslemmerne, der kunne gå, de gik, resten blev transporteret i vogne med halm og sengeklæder eller endog i kareter. De tåbelige, som man kunne fidere på, at de ikke ville gøre nogen fortræd, gik eller blev kørt i vogne, mens dem man frygtede blev lagt i vogne med hænder og fødder bundne i lidser af klæde. Da de kom frem til Ladegården, blev de modtaget med rene, opredte senge, varme og et måltid bestående af oksekødsuppe og steg. Det må have været en mindeværdig dag. Strange slutter da også med at takke Gud for denne forbedring for såvel lemmer som ansatte og næst Ham Søren Hempel. Alle fandt det bedre her end de havde kunnet håbe, siger han til sidst. Hvor godt det var, skulle tiden vise/ Ladegårdens bygninger var forholdsvis nye, opførte til hospitalsfor­ mål i 1 7 4 8 - 5 5 ; alligevel var salget motiveret med, at »Bau-art und Einrichtung schlecht ist«34 og bygningerne var mindre end halvtreds år gamle, da man talte om deres yderlige brøstfældighed og om at lemmerne var som husvilde, da alt var så usselt, at der ikke var ly for regn eller vind. Ligesom på Vester Fælled stod bygningerne på sumpet

3 7

4