HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5
Barbara Zalewski
der længe nok til at blive lemmer - de fleste blev udskrevet efter nogle få uger - medvirkede mange faktorer i det omgivende samfund til at øge såvel det absolutte som det relative antal sindslidende, der søgtes anbragt. St. Hans Hospital var ganske vist en kommunal institution, men man var i mangel af egnede muligheder andre steder nødt til at mod tage sindslidende fra Københavns Amt og hele Sjælland11 og dermed fra et tætbefolket landbrugsområde. 1 7 0 0 -tallets befolkningseksplo sion lå hovedsagelig på husmænd og landproletariat12 og for denne befolkningsgruppe var det ikke kun en økonomisk og arbejdsmæssig byrde at have et sindssygt familiemedlem hjemme - det kunne, navn lig for indersterne, simpelt hen være et spørgsmål om at have et afsondret rum tilovers. Hensynet til pladsen spillede formentlig en ligeså stor rolle for den betydelige del af landbefolkningsoverskuddet, der søgte til København. Disse mennesker beboede for størstedelens vedkommende kældre og kviste i større ejendomme, stuvet sammen og ofte kun med bræddevægge som rumadskillelse;13 heller ikke de kunne pleje en afsindig hjemme. Det fremgår da også af hospitalets protokol ler, at den helt overvejende del af dets sindslidende kom fra denne samfundsgruppe: håndværkssvende, karle og kuske, deres koner og enker samt en mængde tjenestepiger. En faktor, der er noget mere uhåndgribelig, men med en lang tradi tion bag sig er spørgsmålet om, hvorvidt selve samfundsstrukturen kan producere sindssyge. En engelsk forfatter nævner i en lille afhandling fra 1 6 5 0 ’erne om melankoli,14 at det var kendt over den ganske ver den, at englændere havde en særlig tilbøjelighed til denne form for sindssyge (the English Melancholy eller Spleen) og at man almindelig vis havde tilskrevet den klimaet og kostvanerne. Forfatteren mener imidlertid, at også den store befolkningstæthed i byerne havde sin del af skylden. Dette synspunkt ligger meget nær op ad moderne psyko logis teorier om slumsyndromer og kan for denne periode have noget for sig. København var i 1 7 0 0 -årene ikke særlig tæt bebygget, men netop derfor uhyggelig overbefolket og efter branden i 1 7 9 5 var bolig situationen katastrofal. Michel Foucault er inde på, at i et umenneskeliggjort samfund er sindssyge et sundhedstegn;15 skønt 1 7 0 0 -tallets samfund vel ikke har været helt så umenneskeligt som industrialiseringens, kan man ikke
28
Made with FlippingBook