HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5
Det hårde kors af vanvittighed St. Hans Hospital i det 18. århundrede A f Barbara Zalewski
Poq: »De øverste af de store herrer er kloge og betænksomme. Der er et stort hus til de meget gamle, der ikke kan tjene til deres føde mere, et andet til forældreløse, et andet til dem, der har mistet forstanden. Der er også tre huse til meget fattige folk. Nogle er meget rige og har flere huse, der ikke er beboet, men andre har hverken huse eller klæder og må tigge hos de andre.« Tulugak: »Hvorfor har de ingenting?« Poq: »Der er en del, der ikke er som de skal være og derfor bestil ler de ingenting, andre er meget dovne og atter andre bru ger alt, hvad de har, til det vand, hvoraf man mister for standen.« Tulugak: »Jeg synes du sagde før, at der kun var ét hus til dem, der har mistet forstanden?«
Grønlænderen Poqs beretning til sine bopladsfæller efter et besøg i København 1724 .1
Det København, som Poq besøgte i 1 7 2 4 , var enevældens og den begyndende institutionaliserings - da århundredet randt ud, havde endnu flere hospitaler, stiftelser og tugthuse set dagens lys. Også de år sager, han angiver til fattigdom og indespærring, var tidens; når folk ikke var »som de skulle være«, når de med andre ord var u-fornuftige, måtte de rettes til, så de atter kunne blive nyttige borgere. Det kunne således se ud til, at man kunne skrive en galskabens historie for Dan mark, som Michel Foucault har gjort det for Frankrig med dets Hôpi taux Générais, hvor alle slags ufornuftige - drukkenbolte, spillefugle, prostituerede og systemkritikere2 - anbragtes sammen med virkeligt
2 1
Made with FlippingBook