HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Anmeldelser Kristian Hvidt: Pijnt på gesimsen. Facader på københavnsk etagebyggeri 1860-1920. 1983, 200 sider, illustreret. G. E. C. Gads Forlag. 174,50 kr. Bogens emne er de mange etageejendomme fra perioden 1860 - 19 20 , som er opførte med dekorerede, stilefterlignende facader. Denne tids arkitektur, oftest kaldet historicismen, dyrker, som et romantisk efterslæb i industrialismens og naturalismens gennembrudstid, de dekorative elementer fra tidligere stilarter, som efterlignes og sammenblandes. Bebyggelsen fra denne periode har i mange år, hvor funktionalismen var i højsædet, været forkætret. Den har været set ned på som ren facadearkitektur med overflødig pynt - en dekorativ stukkulisse, der skjulte sociale skævheder med dårlige lejeboliger og skumle baggårde. Arealmæssigt er det da også tidens kedelige baggårds- og baggadebyggerier - som vi idag sanerer - der dominerer, mens det dekorerede etagebyggeri langs hoved­ strøgene - boulevardbebyggelsen - stjæler billedet, og det er om den, bogen handler. Vel var det spekulationsbyggeri, der først og fremmest skulle give afkast - og der blev tjent store penge på de honette ambitioner, som sammen med den store boligefterspørgsel var drivkraften for periodens hektiske byggeaktivitet. Men bag dette lå der formentlig et oprigtigt ønske om at gøre gadebilledet lidt festligere og bringe kunsten ud til folket. Industrialismen havde gjort det muligt at seriefremstille alle disse dekorative stilelemen­ ter, der nu imiteredes i billigere materialer - gips i stedet for marmor, cement i stedet for sandsten - hvorved kvalitet desværre gik tabt til fordel for kvantitet. Den seneste udvikling med post-modernismen og dens opfattelse af dekorationens betydning for vor trivsel og med nyere undersøgelser af den ældre bebyggelses tekniske standard, der bl. a. har vist, at husene er solidere og betydeligt bedre bygget end hidtil antaget (det er overvejende solidt håndværk selv i de billige boligkarreer, men navnlig prestigebyggeriet er velbygget) viser imidlertid, at vor opfattelse af denne periode er ved at ændre sig. Sikkert er det i hvert fald, at det er denne periodes byggeri, som vi i de kommende år skal tage stilling til i forbindelse med sanering og fornyelse i vore byer. Det er derfor et aktuelt emne, som her bliver beskrevet på en levende og medrivende måde. Det er forfat­ terens fortjeneste, at han i sit forsøg på at skitsere baggrunden for den dekorative stil og historicismens ideer får os til at se med større forståelse på de mange etageejendomme fra denne tid. Bogens titel »Pynt på gesimsen« refererer naturligvis til alle disse engle, karyatider og andre præfabrikerede kruseduller, der læssedes udenpå bygningernes facader. Tidligere havde den slags været forbeholdt de privilegerede, og borgerskabets honette ambitioner gav sig hermed også udtryk udenpå husene - boulevardbebyggelsens facadedekorationer var de ydre symboler for placeringen på den sociale rangstige, og beboerne har uden tvivl nydt de flotte huse med deres overdådighed af tårne og løvehoveder. Forfatteren anskue­ liggør da også den sociale og politiske baggrund for denne stil, hvor rigdommens sym­ boler i tiderne efter enevældens ophør bliver folkeeje ved at blive overført på lejekaser­ nerne. Bogens tidsmæssige afgrænsning er sat til 18 60 - 1 9 2 0 . I 1852 blev det tilladt at bygge udenfor Københavns volde, men den store byggeperiode ligger især i årene fra 1870 til 1 9 1 8 , hvor bl. a. tilvandringen fra land til by medførte, at befolkningstallet i København 197