HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Anmeldelser

Forfatteren har tidligere beskæftiget sig med emnet i et par artikler, men her publice­ res nu en samlet fremstilling baseret på en grundig gennemgang af kildematerialet i sø­ etatens arkiver. Husbøgerne fra Nyboder med deres optælling af bydelens beboere, samt skrivelser vedrørende bygningsarbejdet i Nyboder, har forsynet forfatteren med oplysnin­ ger om forholdene omkring og efter bydelens opførelse. Desuden er der inddraget mate­ riale fra andre dele af søetatens arkiver. Endelig har forfatteren fremdraget hidtil upåag­ tede arkivalier om Nyboders aflægger: Bådsmandskolonien på Møn, der i øvrigt fik en betydelig kortere levetid end Nyboder. Forfatteren redegør for, hvorledes Nyboders grundlæggelse har sammenhæng med Christian IVs drøm om at omskabe København til en hovedstad efter europæiske forbille­ der. Samtidig fremhæves det, hvorledes opførelsen af en bydel specielt for orlogsflådens folk har sammenhæng med kongens almene interesse for orlogsflåden. Bogen dokumen­ terer, hvorledes Christian IV personligt interesserede sig for forholdene i orlogsflåden og for Nyboders skæbne. Tidligt om morgenen kunne han aflægge besøg hos håndværkerne på Bremerholm eller inspicere byggepladsen ved »St. Anna By«, som kongen selv kaldte den nye bydel. At man også dengang kendte til byggesjusk, fremgår af korrespondancen mellem Christian IV og rentemesteren, hvor kongen klagede over for dårligt udført murerarbejde og kalkens ringe kvalitet. Christian IVs engagement i bådsmandsbyens skæbne udstraktes også til oprettelsen af en skole i en af længerne specielt for bydelens børn. Han sørgede desuden for, at bydelen fik en særlig administrativ status, idet bebo­ erne kom til at høre under rigsadmiralens ansvarsområde og ikke under Københavns borgmester. Christian IVs interesse for Nyboder står i kontrast til bydelens senere skæbne under Frederik III. Huse forfalder og nedrives i denne periode, og nogle af husene udlejes til andre end orlogsflådens folk. Disse forhold bragtes til ophør under Christian V, som med fast hånd omorganiserede fordelingen af husene. De enkelte kompagnier i flåden fik nu tildelt et bestemt antal længer hver. Samtidig ansattes en inspektør til varetagelse af en række administrative opgaver. En vagtbygning bemandet med 12 mand under ledelse af en løjtnant opførtes nu for at sikre ro og orden, og for yderligere at kunne holde ophidse­ de gemytter i ro opsattes pæle med hals- og håndjern foran vagten. Nyboder kunne med sine ca. 600 lejligheder langt fra rumme de ca. 1 .0 0 0 fast ansatte søfolk i kongens tjeneste, for ikke at tale om de tøjhusfolk og håndværkere, som ligeledes fik bolig her. Forfatteren kan da også dokumentere, hvorledes de ret rummelige lejlighe­ der efterhånden måtte deles af to familier. Der har været rift om boligerne, og mange greb til den udvej af gifte sig en bolig til. Af husbøgerne fremgår, hvorledes enker hurtigt blev gift på ny, hvorved de selv fik mulig­ hed for at blive boende. Samtidig havde den nye ægtemand sikret sig en bolig. Hovedparten af bogen består i en grundigere gennemgang - hus for hus - af beboerne i de enkelte længer. Forfatteren kan med udgangspunkt i denne gennemgang dokumen­ tere, at visse gader i bydelen blev regnet for finere end andre. I de sydligste gader nær­ mest København boede fortrinsvis skippere og andre højtstående personer, mens simple bådsmænd og håndværkere boede længere mod nord. Da længerne senere omfordeltes til de enkelte kompagnier, opløstes dette mønster. Den minutiøse gennemgang af husene og deres beboere baserer sig på referat af hus­ 194