HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Anmeldelser

København. Bd. 5 (1. del).

23 .- 25 . Hefte. Christiansborg Slotskirke og kirkerne på Københavns slot. Red. Birgitte Bøggild-Johannsen. 299 sider. Nationalmuseets forlag. 1983 . 150 . 00 kr. Inden for ti år har redaktionen af »Danmarks kirker« udsendt beskrivelser af tre køben­ havnske kirker. Det drejer sig om Vartov kirke, Christianskirken og Christiansborg slots­ kirke med alle dens forgængere. Den omstændighed, at kirkebeskrivelserne har hver de­ res redaktør, at der er gået flere år imellem udgivelserne, og at kirkeværket har skiftet forlag, må give anledning til, at man sammenligner bøgerne og ser på deres forskellig­ heder og lighedspunkter. Beskrivelsen af Vartov kirke er i sammenligning med de øvrige »læse let bogen«. Dette skal ikke opfattes negativt! Årsagerne er flere. Dels fremgår det, at stoffet er mindre og langt mere overskueligt, dels flyder Kjeld de Fine Lichts pen let og ubesværet. Selv om bogens ærinde er at beskrive Vartov kirke, får man en glimrende redegørelse for fattig­ stiftelsen Vartov hospitals oprindelse og det nuværende hospitals opførelse i 1724 ff. I dette hospital var en kirkesal i direkte forbindelse med sygesalene. Imidlertid fungerede dette system ikke tilfredsstillende, og i 1 7 5 3 -5 5 opførtes den nuværende kirke som en selvstændig bygning i hospitalskomplekset. Kirkens arkitekt var den københavnske murermester, oldermand i murerlauget Andreas Sihm. Andreas Sihm var ikke en pro­ gressiv arkitekt, og kirken blev opført som en meget enkel bygning i fuld overensstem­ melse med dens brug. Den symmetriske fem-fags bygning med det fremhævede midt­ parti havde oprindelig en mansard over de tre midtfag, som fjernedes ved ombygningen af Vartov Hospital i 1 8 56 - 5 8 . Kirkebeskrivelsen omtaler, foruden inventaret, også N. F. S. Grundtvigs tilhørsforhold til Vartov kirke, og hans betydning for kirken og menigheden. Elna Møller har, i modsætning til Kjeld de Fine Licht, langt fra haft et overskueligt stof at arbejde med, da beskrivelsen af Christianskirken skulle udarbejdes. Der er klogeligt ta­ get højde for den omstændighed, og et sted i teksten hedder det ligefrem om det arkival- ske materiale: »Sammenlignet med det bevarede kildemateriale til vore middelalderlige bygværker er det så omfattende, at en behandling efter »Danmarks Kirker«s sædvanlige redaktionsprincipper vil sprænge alle rammer«. Det er en fornuftig erkendelse, og man må sige, at på trods af arkivmængden er det lykkedes at få bygningshistoriens mange de­ taljer klart beskrevet. Det er meget velgørende, at der mellem de mange saglige oplysnin­ ger om selve bygningen, er gjort plads til skildringer af Frederik d. V.s grundstensned­ læggelse i 1 7 5 5 , rejsegildet i 1756 og indvielsen af kirken i 1 7 5 9 . Kirken er opført efter Niels Eigtveds projekt for den tyske menighed i to faser, den før­ ste 1 7 5 4 -1 7 5 9 og den anden 1 7 6 6 -7 0 (tårnets 3 . stokværk og spiret). Under opførelsen skete der imidlertid væsentlige ændringer med byggeplanerne. Kirken er et af de bedste danske eksempler på en teaterkirke, en kirketype, der kendes fra protestantiske kirkebyg­ ninger i Tyskland. Et særligt problem har været spørgsmålet om, hvorledes Eigtveds plan til kirken så ud, og hvilke ændringer der skete i forhold til Eigtveds projekt. Tidli­ gere blev det antaget, at det var G. D. Anthon, der blev kirkens arkitekt efter Eigtveds

191