HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Povl Skadhauge Søndagen den 23 Septb

Klokken 9 gik vi alle i Frederiksberg kirke for at høre Hr Schøtte58 Prædike. Det var en meget kjøn Kirke men kun saa lille at der ikke kunde rummes ret mange Mennesker. Orgelet havde ogsaa ræt beha­ gelige Toner der - Da vi vare komne af Kirke gik jeg med Frederich Gede ud i Haven for at faae nogle Ebler og Pærer. Men da Etasraaden vidste at jeg kunde spille paa Claveer bad han mig komme ind for at spiille sig et Stykke, som jeg ogsaa gjorde. Om Eftermiddagen kom Hr Frostes Moder tilligemed Thomas kjørende i en Drosche. Thomas og jeg gik i Frederiksberg have hvor vi hørte paa Mosikken udenfor Slottet. Om Aftenen spillede Hr Frost hans Moder den gamle Frost og Cecratai- ren59 Kort - Mandagen den 24 Septb Gik Hans Frost og jeg Kl. 8te ud paa Nørrefelled for at see Regimen­ terne Exercere og morede os meget godt derover. Om en halv Times- tiid kom Hr Frost med Peter som skulde til Bedstemoder han maatte da opholde sig lidet fordi Peter vilde see paa Exersissen og gik imidler­ tid hen til en Mand, som han havde noget at tale med. Da det heele var tilende gik Hans og jeg med Regimentsmosikken til Kongens Ny­ torv hvor vi skildtes ad. Det faldt mig judst ind at der i Dag skulde opføres et kjønt Stykke uagtet det ikke var averteret i Avisen jeg gik derfor hen til et Hjørne hvor jeg vidste Placaten var at finde og saae at Elverhøi60 formedelst Hr Stages61 upasselighed skulde opføres. Jeg fik hastverk og løb alt hvad jeg kunde hjem til Tante for at faae Penge til Billet. Da jeg havde faaet disse løb jeg igjen hen til Theateret og fik Billet fordi Stykket kom bag paa Folk ligesom Juleaften paa Konen. Men da jeg var i mine gamle Klæder fordi jeg skulde paa Felleden maatte jeg altsaa hjem til Frederiksberg og tage nogle andre paa. Da Klokken var tre var jeg igjen i Kjøbenhavn og spiiste da Middagsmad hos Tante. Klokken 4 Vi var jeg ved Theatrets Dør for at faae Plads da Stykket begyndte Kl. 6 og ingangen var Kl. 5. Det var det smukkeste Stykke jeg endnu havde seet og jeg morede mig derfor prægtigt derved, thi alle Ting var saa overordentligt Pragt­ 152