HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Holberg og barselkonerne

berg over scenen, og man mener, at premieren på »Barselstuen« fandt sted den 1 . eller 8. oktober 1 7 2 3 . Samme år lykkedes det Montaigu at generobre sin gamle skueplads på Københavns slot. Den danske trup kunne nu optræde både i komediehuset for borgerne i byen og for hof­ fet på Slotsteatret. Netop som Montaigu i 1 7 2 8 fik sit højeste ønske op­ fyldt, at de danske aktører blev ophøjet til kongelig hoftrup, gik det galt. Københavns brand og pietismens sejr umuliggjorde skuespil i hovedstaden i henved 1 9 år. Efter pietismen opstod der ikke færre end tre såkaldte »interims- teatre«. Det var Chr. Bergs hus i Læderstræde i en tidligere skjult synagoge, derefter Det lille Gjethus på Kongens Nytorv og endelig den tidligere tyske skueplads i Store Kongensgade.6 Afgørende for den videre udvikling blev Nicolai Eigtveds komediehus bygget i hans enkle og elegante rokokostil. Teatret rejstes på Det lille Gjethus’ plads, der hvor bilerne idag kører forbi Det kgl. Teaters gamle scene. Den konge­ lige danske Skueplads åbnede den 1 8 . december 1 7 4 8 i anledning af dronning Louises fødselsdag, og den 1 3 . august 1 7 4 9 blev »Barsel­ stuen« opført for første gang på Kongens Nytorv. Den første trykte udgave af »Barselstuen« fra 1 7 2 4 nævner, at »Bar- selqvinden« på teatret i Lille Grønnegade blev spillet af »Monsr. Piloj«. Med andre ord var det truppens førsteelsker, Fréderic Daniel Pilloy, der udførte den elegante, men noget fade rolle, der er gennemgående i hele stykket. Man har diskuteret grunden til, at netop Barselkonen blev spillet af en mand,7 men der er ingen sandsynlighed i at prøve på at forklare det med moralske normer. Grunden har sikkert alene været den praktiske, at Montaigu som personinstruktør kun rådede over tre skuespillerinder i Lille Grønnegade.8Selv om de kunne suppleres med løst ansatte til mindre partier, måtte teatrets ledende damer bruges i andre og dramatisk set vigtigere roller end Barselkonen, der udgjorde det statiske element i komedien. Fast står det, at traditionen blev så rodfæstet, at skuepladsen på Kongens Nytorv fortsatte med at lade Barselkonen spille af en mand helt frem til og med den 1 . oktober 1 8 2 7 .9 1 dette tilfælde kan man med andre ord påvise, at den oprinde­ lige scenetradition holdt sig i over hundrede år. Den praktiske begrun­ delse var forlængst bortfaldet, men overleveringen var ikke til at kom­ me uden om. Det var Pilloy, der var personinstruktør for Christopher

1 1