HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5
Erling Schlier
egen blikkenslager og modelsnedker her. Selve fabrikken blev indret tet i et treetagers pakhus på den anden side af Christianshavns Vold gade, og forbindelsen med kontoret skete ved en gangbro over gaden. Råvarelageret var i øverste etage og værkstedet lige herunder. De for skellige værktøjsmaskiner var opstillet i rækker og var med flade læderremme tilsluttet en forlagsaksel under loftet, der ligeledes med læderrem blev trukket af en ca. 6 hk elektromotor. Alle råvarer og færdige maskiner kom op og ned ved hjælp af en hånddrevet kran ud vendig på bygningen. Det meste af den første maskinpark her fik man i 1918 fra firmaet Klingstrup & Alsleben, da dette firma ophørte. Fra samme sted fik man også flere af de arbejdere, der skulle blive grund stammen i medarbejderstaben. Man kom op på at beskæftige 3 svende og 10 lærlinge. Specielt kan nævnes V. Andreasen, der kom som aflø ser for en værkfører, og som alene som medarbejdende svend i årene på Lille Mølle ledede produktionen. Fra Flach-Bundegaard fik han de tegninger, der skulle arbejdes efter, og disse var ofte kun samlings tegninger, ud fra hvilke han så selv måtte finde ud af hvilke materia ler, der skulle anvendes, og hvorledes arbejdet skulle udføres. De for beredende ting såsom materialeafskæring, opmærkning, nødvendigt værktøj, udskrivning af arbejdssedler osv. klarede han ved hjælp af en lærling, og han har haft stor indflydelse på udviklingen fra den rent håndværksmæssige fremstilling mod den serierettede fabrikation. Et par dages beretning fra en dagbog, som en kontormand i virk somheden har ført omkring 1920, giver et indtryk af forretningsgan gen: 17. august. Der er håb om, at vi også klarer lønningerne på fredag, for der er fra Andersen og Bruun til Amagerbanken indgået kr. 203,32 og fra Sands Laboratorium for tubelukker 64 og fylder B kr. 185,65, så den er jo fin-fin. 18. august. Vi har nu fået de engelske tabletmaskinkataloger fra Krohns Bogtrykkeri, og jeg har straks sendt 200 stk. til London og 100 stk. til Torino. Det går nu godt med bestillinger igen, dvs. fra vor side. Fra Sadolin og Holmblad har vi nu bestilt for et lille hundrede kroner farve, fordi maleren har optaget arbejdet igen, og fra anden side har vi fået stål og fræsere. En hr. Schou har i dag været herude og set på tubelukker, tube- og sværtefylder og blandemaskine, og det er ikke helt umuligt, at han bestiller en del.
126
Made with FlippingBook