HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5
Af en fabriks historie Dansk Instrument- og Apparat-Fabrik Af Erling Schlier
Diaf eller Dansk Instrument- og Apparat-Fabriks historie begynder 1. februar 1912. Det var dengang, da Frederik den 8 . endnu var konge. Der kørte hestesporvogne i København, hovedbanegården var endnu ikke helt færdig, og det første dieselmotorskib »Selandia« var lige ble vet bygget. Det var 2 år efter danskerne Nervø og Robert Svendsens flyvninger over København og Øresund, og 2 år før første verdenskrig brød ud. Diafs historie begyndte med, at ingeniør Ejnar Flach-Bundegaard, der da var 24 år gammel, sammen med ingeniør Albert Jørgen Kiær den 12. februar henvendte sig til en sagfører og der fik stiftet Dansk Instrument- og Apparat-Fabrik A/S, der skulle drive mekanisk værk sted. Der har nok været nogen diskussion om, hvor vidt man også skulle have installationsvirksomhed, for ordet er skrevet i den gamle protokol fra mødet, men er streget over. Forklaringen på, at man senere har nævnt den 1 . februar som stiftelsesdagen, ligger muligvis i, at det i vedtægterne blev fastslået, at de to direktører skulle have gage fra 1. februar 1912. De skulle hver have 150 kr. pr. måned. Aktiekapi talen var på 11.0 0 0 kr., ligeligt fordelt på de to stiftere, således at Kiærs andel bestod af maskiner og materialer og Flach-Bundegaards af kontanter. Man startede på Frederiksberg i Allégade 8 A, hvor Kiær i forvejen havde installationsforretning, men flyttede snart pr. trækvogn til Studiestræde 21. Her blev der udvendigt på husmuren ved indgangen opsat et skilt med følgende tekst:
Dansk Instrument- og Apparat-Fabrik A/S Optisk-Fysisk-Nautisk-Elektroteknisk Forsøgslaboratorium. Udarbejdelse af Opfindelser.
122
Made with FlippingBook