HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Marmorkirken delse. Thorvaldsen skal have nævnt kirken som det eneste, der var værd at se i København, og bedt om, at en eventuel nedrivning ikke måtte ske, så længe hans øjne var åbne. Ligeledes omtaler Thorvald Bindesbøll ruinen som det eneste større monument af kunstnerisk værdi i København .23 Efter at arbejdet havde ligget stille i næsten 25 år, fremkom det før­ ste seriøse projekt for kirkens fuldførelse. Store dele af København var brændt i 1795, herunder også Nicolai Kirke. Menigheden ønskede den genopført og fremkom med en plan, som Kunstakademiet skulle af­ give betænkning om. Akademiet foreslog, at i stedet for at genopføre Nicolai Kirke skulle man færdigbygge Frederikskirken. Ideen faldt i god jord, og sagen blev taget op. Man bad tidens store arkitekt C. F. Harsdorff om at udarbejde planer for færdiggørelsen af Frederikskir­ ken. Harsdorff var en beundrer af Jardin. Han udarbejdede to forslag, begge stærkt reducerede i forhold til Jardins planer, men han bibe­ holdt så meget som muligt af selve ideen. Selv om Jardins projekt var reduceret, viste beregninger, at Harsdorffs projekt ville koste mere end 200.000 rdl.k., og det magtede landet ikke .24 Det var også på tale at bruge ruinen til andet end en kirke. Da man ledte efter et sted at samle Thorvaldsens arbejder, kom kirkeruinen ind i billedet. Kunstforeningen udskrev i 1833 en prisopgave, og pro­ fessor G. F. Hetsch vandt med et projekt, der benyttede det bestående som centralpunkt for et museum .25 Professor Hetsch var i det hele taget meget optaget af at finde en anvendelse for ruinen. Bl.a. ud­ arbejdede han i 1856 to forslag til fuldførelse af kirken og bebyggelsen af kirkepladsen. Hans første forslag gik ud på at fuldføre kirken som en rundkirke på grundlag af den bestående ruin. For at få billiggjort kirkebyggeriet var det Hetsch’s mening, at man i en afstand af 30 alen fra kirken skulle opføre privatbygninger. Ifølge Hetsch’s andet forslag blev kirken en basilika på 40 gange 96 alen, og der skulle opføres privatbygninger 40 alen fra hver af kirkens langsider. De ville efter dette projekt ikke være så domineret og tryk­ ket af kirken, da den var gjort mindre. Arealet til disse privatbygnin­ ger ville udgøre omtrent 20.000 kvadratalen. Hele privatbebyggelsen skulle omgives med arkadegange, og i stueetagerne skulle anbringes butikker, kaffehuse, restaurationslokaler o. 1. Salget af byggegrundene ville efter Hetsch’s mening indbringe 200.000-300.000 rdl.k. og når

87