HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Erik Reitzel-Nielsen

1 5 4 0 , men hvis sidelinjer endnu da levede i Østrig. 4 8 . Orig. i Rigsarkivet (T.K .U .A . Sverige A III 7 9 ). 4 9 . Afskr. i Rigsarkivet (D .K .U .A. til 1 6 7 6 , Svenske Acta fol. 1 0 3 v- 1 0 4 r). 5 0 . Kancelliets Rrevbøger. 5 1 . Han opgives i brevregisteret til rig­ shofmester Axel Oxenstiernes arkiv (Meddelanden från svenska Riksarki- vet, Ny följd, 2 :2 (Stockholm 19 0 7 ). 2 5 5 ) at være liflandsk adelsmand, men ifl. Genealogisches Handbuch der baltischen Ritterschaften Teil I: Estland (Görlitz u.å. [ 1 9 3 1 ]) 158 hører slægten von Wolfframsdorf ikke til det baltiske ridderskab, men stam­ mer fra Thüringen. Stamtavler over denne slægt findes i Jahrbücher des Deutschen Adels III (Berlin 1 8 9 6 ). 8 3 3 f. og i Gothaisches genealogisches Taschenbuch der adeligen Häuser (Deutscher Uradel) 1 9 2 0 . 5 4 5 ff., men her er Jürgen von Wolfframsdorf ikke anført. 5 2 . Oplysninger om denne har ikke kun­ net skaffes. Riksarkivet i Stockholm meddeler 1 6 . marts 1 9 8 2 , at han »har ej alls kunnat identificieras«. 5 3 . Vel Berneck i Oberfranken i Bayern. Berneck er iøvrigt et alm. forekom­ mende stednavn (oplyst af Österreich­ isches Staatsarchiv, Wien). 5 4 . I Rigsarkivet (T.K .U .A . Sverige A III 7 9 ). Konceptet er skrevet på papir med flere rettelser, med egenhændige underskrifter af de 6 kommissærer, men ikke beseglet. Den originale dom, der fremlagdes i Kbh.s rådstue­ ret, var som befalet i det kgl. missive beseglet. 5 5 . åbenlyst (Kalkar, anf. v. V. 7 6 1 a). 5 6 . Herefter har konceptet: naar der paa widere met retten bliffuer paathalt.

Det følgende er i konceptet tilskrevet i marginen. 5 7 . Københavns Diplomatarium IV. 7 6 2 f . 5 8 . Byethingett er fejl for rådstueretten. Bytinget lededes af byfogden, mens rådstueretten beklædtes af borgmestre og råd. Rådstueretten var opr. en med bytinget sideordnet domstol, men efterhånden udviklede den sig til at være overinstans i forhold til bytinget, samtidig med at den vedblivende i visse sager, bl. a. livssager, jf. § 8 i re­ ces 2 1 . december 1 5 5 1 , dømte som første instans. 5 9 . Om ærestab som straf se H. Matzen, Forelæsninger over den danske Rets­ historie. Offentlig Ret III Strafferet (Kbh. 1 8 95 ) . 4 4 ff., Viborg landstings dom 1 6 . januar 1591 (Danske Domme 1 3 7 5 -1 6 6 2 V nr. 6 5 0 ) og rettertings- dom 3 0 . juni 1591 (ib. nr. 6 6 5 ). 6 0 . Forordning 1 . september 1466 § 6 (Aarsberetn. fra det kgl. Geheimear- chiv V ( 1 8 7 3 - 7 5 ). 68) og reces 1 3 . de­ cember 1558 § 2 7 , sidste stk. (V. Se­ cher, Corpus Constitutionum Daniæ I ( 1 8 8 7 - 8 8 ). 2 5 ). 6 1 . Privilegier 2 4 . juni 1661 § 1 3 , grever­ nes privilegier 2 5 . maj 1671 § 2 3 , fri­ herrernes privilegier af s. d. § 20, Christian Vs Danske Lov ( 16 8 3 ) 1 - 2 - 11 . 6 2 . Reces 2 7 . februar 1643 2 - 2 - 2 (V. Se­ cher, anf. v. V. 2 1 9 ), Danske Lov 3 - 2 - 2 og 3 . 6 3 . Dommen har Theudschlandt. Ordet Tyskland brugtes i ældre tid i en vi­ dere betydning som omfattende de lande, hvori sproget var tysk, herun­ der altså bl. a. Østrig. Sml. herved, at engelsk Dutch opr. betyder: tysk, men nu kun bruges om nederlandsk. 6 4 . Afskr. i Rigsarkivet (D .K .U .A . til 1 6 7 6 , Svenske Acta fol. 1 0 4 v- 1 0 5 r).

26