HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Erik Reitzel-Nielsen

(d. 1 2 8 3 ) i Wels grundlagte franciska­ nerkloster med tilhørende kirke, der 1549 blev et kejserligt hofhospital, på- ny grundlagt 1 6 2 6 . Hospitalet blev nedlagt 1 7 4 8 , og gravstene over slæg­ ten von Polheim m. fl. findes nu i sog­ nekirken i Wels (ifl. venlig meddelelse fra Österreichisches Staatsarchiv i Wien). 1 3 . Om navnet se ovf. note 5 . 1 4 . Formelt var Sigismund III Vasa (d. 1 6 3 2 ), søn af hertug Carls broder, kong Johan III (d. 1 5 9 2 ), konge, men han opholdt sig i Polen, der da var i Personalunion med Sverige. 1 5 . Friherretitlen, der stammer fra den kontinentale, særligt den tyske feudal­ ret, gav i middelalderen indehaveren en status næsten som en fyrste. Senere kunne flere - også borgerlige - ved diplom optages i friherrestanden, der herefter blot blev en adelstitel, jf. ndf. at Andreas Holt mente, at han vel i lø­ bet af kort tid kunne være blevet fri­ herre. I Sverige indførtes friherrer ved Erik XIVs kroning 1 5 6 1 , da nogle af rigets fornemste mænd (hvoriblandt medlemmer af slægterne Leijonhuf- vud og Grip) efter engelsk forbillede blev kronet til friherrer. Under kong Johan III udlagdes krongods til friher­ rerne, hvorved deres økonomiske ind­ flydelse voksede, samtidig med, at de fik visse judicielle og administrative beføjelser inden for lenet (friherreska­ bet). I årene 1 5 6 8 -1 6 8 0 oprettedes i alt 4 3 friherreskaber i Sverige og Fin­ land, men ved reduktionen 16 80 ind­ droges de alle under kronen, og beteg­ nelsen friherre har siden da blot været en adelstitel. I Danmark indførtes greve- og friherretitlen først ved gre­ vernes og friherrernes privilegier af 2 6 . maj 1 6 7 1 .

Elgenstierna, anf. v. III. 6 6 2 ; Svenskt biografiskt Lexikon XIX. 3 1 9 . 4 . Hs. Thott 1 2 0 2 , 2 ° nr. 122 og 123 (i Det kgl. Bibliotek); formentlig afskrift efter dombrevene. 5 . Hendes slægtsnavn angives i den før­ ste rådstueretsdom ( 7 . februar 1 6 0 3 ) at være Rembold. 6. Genealogisches T aschenbuch der gräf­ lichen Häuser (Gotha 18 73 ). 4 3 1 . 7 . Slægten von Polheim, der nu er ud­ død, var da en af de rigeste, mæg­ tigste og mest ansete adelsslægter i Øvre Østrig, jf. Constant von Wurz- bach, Biographisches Lexikon des Kaiserthums Oesterreichs XXIII (Wien 1 8 7 2 ). 6 0 ; Ernst Heinrich Kneschke, Neues allgemeines Deut­ sches Adels-Lexikon VII (Leipzig 18 6 7 ). 2 6 7 . En stamtavle over slægten findes i Johannes Hübners Genealo­ gische Tabellen III (Leipzig 1 7 2 8 ). Slægten von Polheim synes at have stået slægten Holt nær; således var Hans Holt indsat som kurator for fri­ herre Casimir von Polheims børn, og i retsmødet 1 1 . maj 1603 fremlagdes i Københavns rådstueret erklæringer fra 3 friherrer von Polheim. 8. Den tidl. borg Polheim ved Wels, slægten von Polheims stamsæde. 9 . Skrivelse fra borgmestre og råd i Wels, fremlagt i Kbh.s rådstueret 1 1 . maj 1 6 0 3 . 1 0 . Ssts. 1 1 . Har ikke kunnet identificeres. Hans Holt havde med denne hustru datte­ ren Regina Holst, der blev gift med Christoph Artstetter til Wartberg, jf. Johann G. A. von Hoheneck, Die Löb­ lichen Herren Herren-Stände dess Ertz-Herzogthumb Oesterreich ob der Enns (Passau 1 7 27 ). 6 7 4 . 1 2 . Det af biskop Weikard von Polheim

24