HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Den falske friherre

fængslet i Sverige. Hvorfor skulle han så blive dér og anklages for at være i ledtog med hertugens fjender og risikere påny at blive fængslet og måske endda henrettet?88 Sin forpligtelse med hensyn til oplysnin­ ger om sin byrd - som han nu havde indfriet - kunne han lige så vel opfylde her i Danmark som i Sverige. løvrigt var han allerede straffet hårdt nok, idet hans modstandere havde opnået, »das ich nun das flinfte Monat ein armer gefangner Man bin.« Endelig var også dette forhold tidligere påkendt af domstolen. 4 ) Med hensyn til gælden i Sverige oplyste han, at de største kredi­ torer allerede havde været i København og fået deres betaling, og de øvrige havde pant, hvis værdi langt oversteg deres fordring, så de havde ingen grund til klage. Gælden til Christoffer Scheding beløb sig til 3 0 daler, gælden til borgmesteren i Linkoping kun til 2 0 daler - »das ist alle Schult, dauon sie das Maull offsperren«89 - og denne gæld havde anklagerne hverken befaling eller fuldmagt til at indtale under sagen. Så snart de pågældende kreditorer eller deres bud henvendte sig til ham, skulle de få deres tilgodehavende. 5 ) Hvad endelig angik det sidste punkt: at han skulle have talt util­ børligt om hertug Carl, svarede han, at han ikke var sig dette bevidst, og han bad indtrængende om at måtte blive konfronteret med de per­ soner, der havde bagtalt ham, så skulle han vide at forsvare sig. Altså: de tre første anklagepunkter var tidligere påkendt af dom­ stolen, og han mente sig tilstrækkeligt straffet herfor; det fjerde for­ hold vedkom ikke hans anklagere, og det ville han berigtige, når de svenske kreditorer eller deres fuldmægtige henvendte sig til ham; og det femte punkt, der var ganske ubevist, stemplede han som en ind­ lysende falsk anklage. Da det ikke med et ord nævnes, hvad Andreas Holt skulle have sagt om hertug Carl, eller til hvem han skulle have talt nedsættende om denne, og da der slet intet bevis søgtes ført for denne påstand, er det vist nærliggende at antage, at denne anklage kun er medtaget for ad denne vej at kunne opnå den ønskede dødsdom over Andreas Holt. Endelig blev for retten fremlagt en skrivelse fra den trofaste Brigitta Grip. Hun skrev heri, at hendes ægtefælle nu nøjagtigt havde bevist sin adelige herkomst, og at hans moder i Østrig havde skrevet til hende, at hun, hvis det skulle gøres nødvendigt, ville formå den tysk­ romerske kejser - det var dengang Rudolf II (d. 1 6 1 2 ), ærkehertug af

2 1

Made with