HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

En revolutionær turist græd meget, og da jeg spurgte om grunden dertil, fik jeg at vide, at vedkommende for 3 dage siden var blevet dømt til halshugning på grund af barnemord. Jeg spurgte min ledsager om det ikke var muligt at gøre noget. Jeg ville søge de mennesker, der kunne trøste. Jeg ville resolut tale med alle, om det så skulle være kronprinsen, derom. Der­ efter var vi i Stokhuset, hvor vi så torturinstrumenter. Der sad 44 fan­ ger i underjordiske celler. Jeg fik fortalt, at Struensee havde indført en lov, der afskaffede torturinstrumenter. 22. januar Vi vendte tilbage til Stokhuset for at se undersøgelsen af fangerne. Vi blev yderst høfligt modtaget af chefen, Mr. Pitzler. Han oplyste mig om, at den mest udbredte forbrydelse i denne by er tyveri, hvilket bl.a. hænger sammen med folks hang til hazardspil gennem lotteriet. Besøgte senere Mr. Suhm, der som sædvanlig var at finde i sit bibliotek. Kom hjem kl. 3 og spiste. Anker har skrevet til mig, at han vil gå til kronprinsen angående den barnemorderske, som vi så igår. Ved Gud, jeg håber han vil have heldet med sig! Modtog besked fra Elliot om, at han havde noget vigtigt at fortælle mig. Gik til ham med det samme og fik at vide, at der var indløbet brev fra Stockholm om, at den spanske minister på sit hofs vegne dér havde krævet mig udleveret som værende hans undersåt, og at jeg var mis­ tænkt for højforræderi. Samt at jeg var i Ruslands tjeneste. Jeg tak­ kede ham for denne advarsel. Anker kom med melding om, at pigen i fængslet ville blive benådet. Hvilken tilfredshed jeg føler i hjertet! Jeg talte med Anker om, at fangernes forhold burde forbedres. Ministre­ nes interesse er vakt. Jeg bragte ham Howards bog, således at han kunne sætte sig ind i emnet og få oplysninger om, hvorledes det forhol­ der sig i andre lande. Han fortalte mig, at kronprinsen havde ønsket at hilse på mig. 23. januar Besøgte sammen med Anker Forbedringshuset (la Casa de Corrección) på Christianshavn. Etableret af Christian 6. i 1736, og rummer i øjeblikket 297 fanger, af hvilke 199 er kvinder og 98 mænd. Direktøren Koefoed er et humant indstillet menneske, der modtog os med stor høflighed. Vi så sale, hvori kvinder og piger spandt og kar­ tede. Salene er store og nydelige med udmærket lys, men luften for­ nyes ikke tilstrækkeligt, ligesom dette heller ikke er tilfældet med den nødvendige rengøring. Alt i alt er dette fængsel et af de bedste, der er i Europa. 159

Made with