HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Jørgen Wedebye

Valglisten udskrives. Fotografi fra beg. af 1 9 3 0 ’rne.

2. Folkeregistret Ved siden af de statistiske opgaver, som senere vil blive nærmere om­ talt, viste det sig efterhånden, at kontorets administrative funktioner blev stadig mere krævende. Den foran omtalte udarbejdelse af valg­ listerne til rigsdags- og borgerrepræsentationsvalgene kom således i høj grad til at bære præg af folketallets vækst samt af ændringer i valgretsreglerne i tidens løb. Den kommunale valglov fra 1908, der gav kvinderne valgret til borgerrepræsentationen mere end fordoblede vælgertallet fra 55.000 i 1908 til 127.100 i 1909, hvilket betød, at 81 % af den del af befolkningen, der betalte kommuneskat og var over 25 år, havde valgret. I 1921 var vælgertallet yderligere steget til 210.900. Efter grundlovsændringen i 1915, som bl. a. gav kvinderne valgret til rigsdagen, øgedes folketingsvælgertallet fra 78.500 i 19 13 til 217.300 i 1918. Herefter var antallet af vælgere ved folketingsvalg på grund af den kommunale valglovs skatte- og opholdsbetingelser større end an­ tallet af vælgere ved kommunevalg. Selve valglisteudarbejdelsen foregik stadig, som det havde været til­ fældet omtrent siden 1849, på grundlag af særlige valgskemaer, der

1 1 2