HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1982 h5

Anmeldelser

Københavns historie. Bind 3 , Sv. Cedergreen Bech, Storhandelens by 1728 - 1830 . Billed­ redaktion John Erichsen m .fl. 368 s. 250 kr. Gyldendal 1981 . Titlen på dette bind af Københavns historie refererer til det mest iøjnefaldende materielle træk ved perioden, nemlig den koloniale storhandel der blomstrede op i ly af den danske neutralitet under de store krige i 1 7 0 0 -tallets 2 . halvdel. Betegnelsen er så meget des mere berettiget, som der i alt væsentligt var tale om en ren københavnsk aktivitet, uden aktiv deltagelse fra resten af riget. Den udbrændte by 1728 er udgangspunkt for en fremstilling af opbygning og vækst, fysisk, materielt og åndeligt. Også fremskridtet er et bærende element, i den periode som blandt andet også benævnes oplysningstiden, selvom korruption og brutalitet biir tilbage som forsteninger, i lighed med stadens forbenede, ineffektive og magtesløse selvforvalt­ ning. Cedergreen Bechs holdning til sin periode kan betegnes som litterær: Interessen for ånds­ livet i dets forskellige afskygninger er åbenbar, ligesom den umiddelbare glæde ved at fremmane det pulserende dagligliv. Omvendt spores ingen stor interesse for at sætte stadens udvikling i forhold til regerin­ gens økonomiske politik. Denne vurderes temmelig klichéagtigt med bemærkninger om Bernstorffs manglende indsigt, om at tiden var løbet fra Guldbergs økonomiske politik, om at (den internationale) pengekrise 1799 bl.a. skyldtes finansministerens valutaspeku­ lationer på Hamburgs børs, etc. Indstillingen ses mest udpræget i behandlingen af periodens anden halvdel, som i det hele taget levnes langt mindre interesse end den første. Og det mærkes ikke, at vi efter­ hånden kommer ind i den tid, hvorfra der findes egentligt statistisk materiale. Det er sikkert udtryk for et bevidst valg, som forfatteren selvfølgelig er i sin gode ret til at gøre. Blot betyder det, at der går en væsentlig dimension tabt, nemlig den dækkende beskrivelse og forståelse af det københavnske erhvervsliv inden for det samlede danske monarki, uden for den koloniale storhandel. Såvidt om det, dette bind ikke er. På solsiden bemærkes til gengæld, at Cedergreen Bech veloplagt boltrer sig i 17 0 0 -tallets københavnske persongalleri, som han kender bedre end nogen, fra dem ved hoffet, i storborgerskabet, de litterære og lærde kredse, ned til ind­ vånerne i sidegadernes bordeller. Menneskeskæbner udstrøet med rund hånd og en livlig citering fra samtidige beretninger, giver en umiddelbart fængende fremstilling af liv og miljøer. Det gælder den afslappede vandring gennem de københavnske socialgrupper, i gader, parker og omegn, med så forskellige ciceroner som hr. oversekretær Luxdorph, mr. Wraxall fra England og den forhutlede norske teolog Hans Barhow.

206

Made with