HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Indvandring til København i8 g o -ig i4

betragte kurven se, at der er en påfaldende parallelitet mellem bygge­ riets afmatning og nedgang i antallet af registrerede arbejdere - den eneste større undtagelse er året 1 888, hvor indvandringen var i ganske kraftig stigning trods nedgang i byggeriet. Det er naturligvis et spørgsmål, hvilken betydning denne konsta­ tering af forbindelsen mellem konjunkturudviklingen og indvandrin­ gen af udenlandsk arbejdskraft har i denne sammenhæng. En større eller mindre del af de af politiet registrerede arbejdere var givetvis sæsonarbejdere, hvis indvandring må formodes at have været mere konjunkturpræget end indvandringen af de personer, der mere varigt havde tænkt sig at tage ophold i København. Men hvis man inddrager den svenske udvandrerstatistiks oplysninger om udvandring til Dan­ mark, som ganske overvejende omfatter personer, der havde tænkt sig at bosætte sig i Danmark for længere tid, da viser det sig, at også denne gruppes indvandring er stærkt konjunkturpræget.9 Man tør derfor nok konkludere, at kurven i grove træk og formentlig noget overdrevet giver udtryk for de årlige fluktuationer i den københavnske indvandring af udlændinge mellem 1875 °S I 9 I 4 - Det fremgår af de foregående sider, at der mellem 1850 og 19 14 (19 16 ) var tidspunkter eller tidsrum, hvor indvandringen af udlæn­ dinge var så stærk, at der kan tales om specielle indvandrerbølger eller måske snarere specielle indvandrerstrømme. A f disse udmærkede tre sig ved at være særlig stærke: Der var den slesvigske indvandring, som til tider er vanskelig at udskille fra den tyske i øvrigt, og i den følgende analyse af indvandrernes beskæftigelse vil tyskerne derfor også blive inddraget. Der var den svenske og endelig den russiske indvandring, som i vid udstrækning var præget af polsk-russiske jøder. Med hensyn til den slesvigske indvandring til København så synes den at være begyndt allerede mellem 1855 og 1860,10 men det afgø­ rende skub fik den dog først med hertugdømmernes afståelse i 1864. For disse slesvigske udvandrere, der fortrinsvis stammede fra landdi­ strikterne, var Københavns tiltrækningskraft forbavsende ringe. Fler­ tallet slog sig ned i landdistrikterne, i særdeleshed i det sydlige Jylland og kun en forholdsvis ringe procentdel i København: i 1870 d ejede det sig om ca. 15 pct. og i 1901 ca. 20 pct. (i Storkøbenhavn). Deres andel i den københavnske befolkning faldt fra 1,8 pct. i 1870 til 0,9 pct. i 1901 og yderligere til 0,7 pct. 10 år senere. I modsætning hertil

93