HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Indvandring til København 18 5 0 -^ 14

hed for at belyse navnlig dette sidste spørgsmål. I 1875, den 15. maj, trådte med virkning fra 1. juli 1875 l°ven om tilsyn med fremmede, rejsende m. m. i kraft. I følge denne skulle alle udlændinge, som søgte beskæftigelse her i landet, registreres af politiet og forsynes med op­ holdsbog. Bestemmelsen gjaldt både de arbejdere, som fandtes i lan­ det ved lovens udstedelse og alle, der efter 1. juli 1875 indvandrede for første gang. For de indvandrede fungerede opholdsbogen herefter som et slags pas, der ikke skulle fornys ved eventuel genindvandring her i landet. Politiets protokoller over registrerede arbejdere er ikke bevaret, men en summarisk oversigt findes fra 1875 i den hvert år publicerede be­ retning til justitsministeriet om Københavns politi. Det er i denne forbindelse ikke uden interesse at konstatere antallet af de udenlandske arbejdere, som i 1875 opholdt sig i København før lovens ikrafttræden. Der var tale om i alt 2.509 arbejdere, mænd og kvinder, og af disse tegnede svenskerne sig for langt broderparten, nemlig 1.820, tyskere og slesvigere figurerede med 441, nordmænd med 176 og andre udlændinge med blot 72. Omend man nok kan nære tvivl om, i hvilket omfang de allerede bofaste udenlandske ar­ bejdere meldte sig for at blive forsynet med opholdsbog — i 1876 meldte der sig således med stærk forsinkelse endnu godt 100 arbejdere - understreger de her givne oplysninger med stor tydelighed den sven­ ske arbejderkolonis helt overvejende vægt. De af det københavnske politi meddelte oplysninger om registrerede arbejdere er fra 1875 til 19 14 sammenfattet i følgende figur 2. Det er nok vigtigt endnu en gang at pointere, at der ikke er tale om den samlede indvandring af arbejdssøgende, men kun om indvandrere, der første gang blev registreret af politiet, og at det drejer sig om arbej­ dere, hvad enten de var sæsonarbejdere eller havde tænkt sig mere varigt at tage bopæl i København. Endelig skal bemærkes, at arbej­ dere af andre nationaliteter end de anførte, på figuren først figurerer fra 1903, idet de først i dette år optræder i større og herefter i stigende antal. Indvandring af norsk arbejdskraft var ikke uventet af underordnet betydning gennem hele perioden, og det samme gælder før århundred­ skiftet gruppen: andre udlændinge. Den invandring af arbejdere, der fandt sted, var i særdeleshed før århundredskiftet ensidigt præget af 9 i