HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Richard Willerslev

var reduceret til 6 pct. af hovedstadens folketal. Nordmændenes andel var gennem hele perioden beskedent, men var størst i 1870 for efter århundredskiftet at stagnere på 0,5 pct. Blandt udlændingene var svenskerne gennem hele perioden efter 1870 det dominerende element. Kraftigst fremtrådte denne dominans i 1885, hvor de med 4,1 pct. af den københavnske befolkning udgjorde lidt over halvdelen af samtlige registrerede udlændinge. Endnu i 1901 talte de 3,6 pct., men var i 19 16 reduceret til 2,7 pct. af byens ind­ byggere. Den slesvigske befolkning var talrigest i 1870, hvor den talte 1,8 pct. af indbyggertallet, men var i 1901 reduceret til 1,0 pct. og i 19 16 til 0,5 pct. Tyskerne inkl. holstenerne var til trods for den udtynding af deres rækker, som fandt sted under krigen 1848-50, alligevel stærkest repræ­ senteret i 1850 med 2,3 pct. af befolkningen, men andelen var stadig nedadgående for at slutte med 1,1 pct. i 19 16 . Det øvrige udland stagnerede på 0,5 pct. til og med 190 1, idet det bemærkes, at stigningen til 1,2 pct. i 1885 udelukkende skyldtes, at Norge her var medindbefattet i rubrikken: udland i øvrigt. Men mel­ lem 1901 og 19 16 var der tale om en kraftig relativ vækst i disse ud­ lændinges antal, fra 0,5 pct. i 1901 til 1,2 pct. i 19 16 . Stigningen skyldtes overvejende den russiske indvandring. Russerne tegnede sig nemlig med 0,6 pct. i 19 16 for så at sige hele forøgelsen i denne periode. Den ovenfor givne fremstilling af indvandringens forløb, der grafisk er illustreret i fig. 1, hviler som nævnt på folketællingerne og angiver udelukkende antallet af udlændinge, der i tællingsåret og på tællings­ datoen den 1. februar opholdt sig i her i landet. Disse tal giver fra 1880 med femårige mellemrum mulighed for at beregne nettoind­ vandringens størrelse —dvs. den samlede indvandring -f- genudvan­ dring, men denne beregnede størrelse angiver kun et minimum for nettoindvandringen, da en del udlændinge afgik ved døden mellem tællingerne7 - bruttoindvandringen i femårsperioderne giver disse tal ikke oplysning om, ligesom de kun i bedste fald giver et meget ufuld­ komment indblik i indvandringens eventuelle afhængighed af kon­ junkturudviklingen i København. Der findes imidlertid en vis mulig­ 9 0