HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Et hus i Amaliegade

del af sit otium i landlige, naturskønne omgivelser. I 1932 lejede han og hans hustru hovedbygningen til herregården Nysø ved Præstø, hvor han boede til sin død i 1939. I Amaliegade beholdt ægteparret nogle værelser i tagetagen af havehuset, mens resten blev lejet ud til den belgiske gesandt H. Ketels, senere til Mexicos gesandtskab. Efter Konows død flyttede admiral­ inde Konow tilbage til Amaliegade, ikke til havehuset, som vel var for stort for en enlig, ældre dame, men til stuelejligheden. Siden 19 19 havde den været beboet af etatsråd Arthur Sally og dennes enke, og fra 1936 af generalmajor Erik Leschly. 1. salen var i 1935 blevet over­ taget af kunstmaleren Herman Vedel, der boede her til sin død i 1948, mens 2. salslejligheden i 1940 indrettedes til kontor for overretssagfører K . Ancker-Jensen og 3. salen for grosserer Kay Samson. Havehuset overtoges samme år af parfumefabrikken M. Aarsleff (Esprit de Val­ demar ),9i der her fik sit hovedsæde og lod opsætte firmanavnet på forhusets facade. Lejlighederne var nu moderniseret, efter at der i 1938 var blevet indlagt centralvarme og indrettet bad i et af sidehusets etfagsrum.95 Kontorhus I 1948 ophørte familien Konows lange ejerskab. 88 år efter at konsul August Konow købte ejendommen, så hans sønnesøns enke sig nød­ saget til at sælge den, idet hun dog blev boende i sin lejlighed i stue­ etagen. Køberen var A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik, der i forvejen ejede nr. 15 og nr. 17, og lejlighederne blev nu lidt efter lidt inddraget til kontorformål: stuelejligheden efter admiralinde Konows død i 19 5 1, og 1. salslejligheden efter fru Karen Vedels død i 1952. Havehuset var straks efter overtagelsen blevet fraflyttet af »Esprit de Valdemar«. Overretssagfører Ancker-Jensen havde 2. salslejligheden til sin død i 196 1, og hans enke endnu det følgende år. Af de egentlige lejligheder var nu kun 3. salen beboet; lejeren var siden 1955 kor­ respondent, fru K. M. Kragh, der boede her til 1974. I kælderen var der stadig mejeriudsalg og bolig for dettes indehaver; J. Hamann blev i 1947 afløst af S. E. Knudsen, der drev mejeriet til 1965. Familien Knudsen er i dag de eneste beboere af Amaliegade 13 .90 Efterhånden som Superfos rykkede ind i huset med sine kontorer,

77