HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Allan Tønnesen

mellem kongehuset og familien Konow, og da kong Christian X den 29. marts 1920 havde afskediget ministeriet Zahle og søgte dannet et forretningsministerium, indtil nye valg var afholdt, var det på bag­ grund af Konows store administrative erfaring naturligt, at højeste­ retssagfører Otto Liebe, der var udset til at lede ministeriet, henvendte sig til Konow. Han indvilgede i at overtage udenrigsministeriet og de to militære ministerier. Ministeriet Liebe kom som bekendt kun til at fungere fra den 30. marts til den 4. april, indtil kongen efter nogle af danmarkshistoriens mest bevægede dage i nyere tid gav op over for det politiske pres og udnævnte et nyt forretningsministerium under ledelse af overformynder M. P. Friis. Som de øvrige medlemmer af ministeriet var Konow gået ind af loyalitet og pligtfølelse, og han forlod uden sorg denne post, som han ikke selv havde ønsket. De fleste ministermøder var blevet afholdt i Liebes hjem i Bredgade, umiddel­ bart bag Konows hus i Amaliegade, hvor også enkelte møder blev holdt. Samme år blev han udnævnt til kontreadmiral og chef for orlogs- værftet, hvilket bl. a. betød, at de ofte årelange togters tid var forbi. Endelig blev han i 1923 viceadmiral og flådeinspektør. Som på bedstefaderens tid boede familien om sommeren i »Villa Konow« ved Springforbi. Børnene var ved at være voksne. Den ældste datter, Ida Marie oprettede sammen med en veninde, Fritze Ahlefeldt- Laurvig, en lille mode- og galanteributik i den nordlige staldbygnings mansard, i det tidligere såkaldte kuskeværelse, hvor hun og hendes søskende som børn var blevet undervist. Efter husets farve fik butikken navnet »A la boite jaune«, senere »Den gule Æske«, et navn, der fulgte med, efter at baronesse Ahlefeldt-Laurvig som eneindehaver flyttede butikken til Sankt Annæ Plads.92 Allerede o. 1920 var Konow begyndt at skrive sine erindringer. Manuskriptet lå færdigt i 19 3 1 og var da blevet et omfangsrigt værk, der særlig hvad angår skildringen af påskekrisen er en vigtig historisk kilde, men i øvrigt er af stor interesse som et levende og engageret bidrag til tidshistorien, ofte iagttaget nær begivenhedernes centrum. Erindringerne blev udgivet i 1967 i to bind.93 I 1927 havde han fået sin afsked. Han var da 65 år gammel og syslede endnu i nogle år med erindringerne. Da dette arbejde var afsluttet, kunne han virkeliggøre sin drøm om at tilbringe den sidste

76