HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Et hus i Amaliegade

Sønnen, skibsreder og konsul Hans Jacob Hesselberg Konow over­ tog nu såvel Amaliegadehuset som »Villa Konow« i Springforbi. Han var født i 1824 og var trods sit nære forhold til faderen temmelig forskellig fra denne; han var en fåmælt mand, der ikke yndede sel­ skabelighed i stor stil. Sin virksomhed drev han energisk og effektivt, og sine børn gav han en ret streng opdragelse. Han var en passioneret rytter; i staldbygningen til venstre i gården blev der således indrettet en box til hans ridehest, og haven bagest på grunden blev omdannet til ridebane, mens det gamle lysthus helt forsvandt. Han fortsatte med at ride til sin død, selv efter at han i en alder af 70 år var blevet kastet af hesten og havde forvredet skulderen. Nye tekniske indretninger holdt deres indtog i huset: i 1873 var her indlagt gas, bl. a. til en gaskandelaber i stueetagen på trappen, og i 1878 var der i den lange gang afdelt et lille rum til »Vaterclosets«. Elektrisk lys nævnes først i 898.S j Henri Konow fortæller om livet i gården: »Om Vinteren var vi i Hovedsagen henvist til at tilbringe Fritiden i den store Gaard og den dengang bagved liggende Have i Amaliegade 13. Her var ogsaa en glimrende Tumleplads for Drenge, da Haven på Grund af manglende Plankeværker til de Nord for liggende Haver herved fik en meget stor Udstrækning, og de mange Udhuse med Stalde, Vognremiser og Hø­ lofter var da ogsaa ypperligt egnede til de forskellige Lege, Rygning i Smug o. 1 . Hvad der især udøvede Tiltrækning paa andre Drenge, var vore Cirkusforestillinger i vor egen Have, der nærmest blev benyttet som en Slags Ridebane, og hvor navnlig en gammel Nordbak »Pi- colo«, der naaede den høje Alder af nogle og tyve Aar, var med i alle vore Lege . . . I mit gammeldags Hjem blev der sikkert taget mere Hensyn til Tyendet, end Skik og Brug var dengang. Folkene blev i aarevis, og Forholdet var meget patriarkalsk, og dette gjaldt ikke alene det egent­ lige Tyende, men ogsaa det til Husstanden mere løst knyttede Personel, Gartneren paa Landet og Portnerfolkene i Byen. Var man først kom­ met ind i den gamle Gaard, havde man vanskeligt ved at rive sig løs fra den, og som et ganske slaaende Bevis herpaa skal jeg anføre, at ovennævnte Portnerfolk ikke var til at faa til at forlade deres dengang meget indskrænkede Portnerlejlighed, tiltrods for at de efterhaanden var bievne meget formuende Folk. Deres Livsskæbne var saa ejen­

7 1