HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Allan Tønnesen

des, at vi sjældent var under tyve til Bords om Sommeren. Foruden mine Forældre og os Børn, der tilbragte hele Sommeren hos ham, var der et ikke ringe Antal aarligt tilbagevendende Gæster, som tilbragte en å to Maaneder paa Landstedet, hvor saavel Slægtens ældre som yngre Generationer saa at sige følte det som en Ret at indlogere sig«.82 Sønnen Hans Konow var som nævnt i 1862 også flyttet fra Bergen til faderens hus i København med hele sin familie, hustruen Ida Marie West, af dansk præstesiægt, og sønnerne Wilhelm August, Johan Wil­ helm og Henri på henholdsvis 6, 4 og 1 år. Den gamle Konow flyttede da op på 2. sal, mens sønnen med familie overtog stuelejligheden. Efter et par år, i 1867, byttede man dog atter om, således at konsulen fik 1. salslejligheden, som Diderich Cappelens enke og datter havde for­ ladt, mens næste generation rykkede ind på 2. sal, hvortil også hørte hele mansardetagen. Der blev etableret et vindfang på trappen ud for 2. sal, således at dens sidste løb fik karakter af intern trappe.83 Familien havde da også god brug for plads; den blev i 1867 forøget med sønnen Hans Jacob, og i 1872 kom den sidste i rækken, datteren Ida Athalia. T il husstanden hørte endvidere fruens to ugifte søstre Wilhelmine og Ida West samt fire tjenestefolk.84 Om vinteren var det en fast regel, at familien søndag og torsdag samledes hos bedstefaderen til middag. På baggrund af hans storslåede husførelse i øvrigt forekom hans modvilje mod selv at holde heste i sin stald i gården påfaldende. Sønnesønnen skriver: »Vognene havde han staaende, og skulde han køre, maatte der derfor lejes Heste med Kusk, hvad der ofte skaffede min Fader stort Besvær, især i Køben­ havn, men det var umuligt at gøre den gamle Mand dette forstaaeligt, og selvfølgelig maatte han betale derfor. Paa en ganske anderledes large Maade stillede han sig med Hensyn til at gaa i Teatret; her havde han altid sin egen Loge en Gang om Ugen, og han fandt det fuldt naturligt, at selv ret fjerne Bekendte meldte sig til disse Pladser«. Den gamle herre kunne glæde sig over et upåklageligt helbred, til han omsider døde i 1873 i den høje alder af 93 år. A f hans betydelige formue fik hver af de fem arvinger som deres del 272.859 rdl., heri indbefattet mødrenearven. Malerisamlingen og vinkælderen blev delt i fem dele og ikke sat på auktion, hvilket var tilfældet med det øvrige løsøre: sølvtøj, bogsamlingen (mest faglitteratur), møbler m. m.

70

Made with