HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Et hus i Amaliegade

de sig Tid efter Anden hvad angik Formuen, hvoraf kun den Del for­ blev bestyret i Bergen som bestod i Pantefordringer. - Med Hensyn til det Ubehagelige at skulle leve skilt fra hinanden, Hans og Marie i Ber­ gen og jeg i Kiøbenhavn, saa tillod Kohmanns baade Redelighed og Dygtighed at der anbetroedes denne en Procura, og at min Søn Hans kun behøvede af og til at giensee Bergen og Forretningerne og i Mellemtiden ved Correspondentz at afgiøre Alt Fornøden. Efter An­ søgning faaet min Afsked som preussisk Consul, lykkedes det mig at forskaffe bemeldte Kohmann Successionen, hvorved Anseelse vundet for ham til Fordeel for Forretningerne . . .«81 Ifølge familietraditionen sendte konsulen sin i det foregående oftere omtalte næstældste søn og kompagnon Hans Konow til København med den kommission at købe et palæ ved siden af kongens slot samt et landsted. Begge dele lykkedes; Amaliegade 13 var vel ikke længer noget palæ, men beliggenheden var upåklagelig. Landstedet lå ved Springforbi og var i familiens eje, til det for nogle årtier siden blev eksproprieret og udlagt til åbent, offentligt område. August Konow flyttede da i 1861 ind i den ledige stuelejlighed med sin husbestyrerinde frk. Amalie Krogh og sin store malerisamling - ifølge boopgørelsen på 233 numre — af overvejende hollandske og italienske mestre, som hans ven, maleren I. C. Dahl havde været ham behjælpelig ved anskaffelsen af - af Dahl selv havde han 10 billeder. Han førte et meget regelmæssigt liv : stod op kl. 6, fik lidt morgenmad, gik en tur, spillede et parti billard med sig selv, lod sig barbere og læste herpå til frokosten kl. 12, hvori eventuelt familien og andre gæster deltog. Om eftermiddagen gik han igen tur, læste, og efter middagen tilbragte han aftenen med familien. Kl. 21 gik han i seng. Hans sønnesøn, viceadmiral Henri Konow, skriver desuden om ham: »Han var meget maadeholdende i sin Levemaade, han røg ikke og drak, udover et Glas Rødvin til sin Middag, kun The og Kaffe, dette ogsaa med Maade. Hans Bord var altid udmærket, men aldrig over- daadigt, og hans Gæster havde altid Lejlighed til at glæde sig over hans fortrinlige Vinkælder, som ved hans Død da ogsaa viste sig at indeholde ikke saa faa Tusind Flasker af gode Sager. Han var i Ordets bedste Forstand »Grand seigneur«, i hvis Hjem mange nød en udstrakt Gæstfrihed, saaledes at i Sommermaanederne hver Seng i hans store Hjem paa Landet altid var belagt, og jeg min­ 69