HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Et hus i Amaliegade

Froms bohave kendes, men ikke dets placering i de enkelte rum. Indtrykket er herskabeligt med mange lakerede og forgyldte møbler samt - naturligvis —en mængde mahognimøbler. Vinkælderen var velforsynet, og i vognbygningen stod to wienervogne og en jagtvogn med kaleche. Foruden gården i Amaliegade havde From et landsted i Tårbæk. Josva From døde den 25. marts 1860 i en alder af 79 år, og hans kone fire dage efter. Hun var stærkt svækket af sygdom, og mandens død gjorde det af med hendes modstandskraft. Da boet var gjort op, udgjorde det ikke mindre end 419.974 rdl. A f disse midler skulle 2.000 rdl. gå til et legat for trængende medlemmer af byens urtekræmmer- og sukkerbagerlaug, mens resten skulle fordeles på ægteparrets ialt 16 nevøer og niecer. En lille finesse i testamentet bestemte, at hvis nogen af disse arvinger eller deres børn var døbt »Karen« eller »Josva«, skulle vedkommende have ekstra 1.000 rdl. Der var da heller ikke færre end syv sådanne i familien. Urtekramforretningen i Rådhus- , stræde var overtaget af niecen Ane Marie Kirstine Blacks mand, urte­ kræmmer Fritz Saabye, men agenten ejede endnu ved sin død en brig, »Karen«, som skiftet overlod nevøen, skibskaptajn Johan Abra­ ham From. Under behandlingen af boet gjorde en gammel bekendt sin lidet flatterende entré: forhenværende apoteker Lauritz Schmidt søgte først at forhindre salget af Amaliegade-ejendommen under påberåbelse af, at From ikke havde været retmæssig ejer. Da dette ikke lykkedes, fremkom han i 1861 med et andragende om en understøttelse på 1.000 rdl. Han fik 500 rdl. og måtte samtidig give afkald på ethvert yder­ ligere krav på boet.79 Familien Konows ejertid. Gården blev solgt på auktion den 7. juli 1860. Den erhvervedes af konsul Hans Konow i kommission for faderen, konsul August Konow i Bergen. Med den gamle Bergen-købmand rykker endnu en af de personer ind i huset, der havde stået Christian V I I I nær. August Konow80 var født i 1780 i Bergen og overtog allerede i 1798 sammen med sin ældre broder, Wollert, faderens fallerede købmandsvirksomhed. Ved en energisk indsats fik de forretningen på fode, og i 1806 kunne August 5 * 67

Made with