HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Et hus i Amaliegade

V III, og indtil da havde haft lejlighed i prinsens palæ på Amalien­ borg. Adler og hans kone Anna Maria havde heller ingen børn, men havde i huset fruens ugifte søster Francisca Dorothea Høyer og for­ ældreløse søsterdatter Francisca Hedemann. Familien Adler nøjedes med tre tjenestefolk. Adler, der havde været den nye konges sekretær og fortrolige siden årene i Norge og var en af Oehlenschlågers om­ gangsvenner,1'4 omtales af den senere kabinetssekretær J. P. Trap som en »charmant og til skemt beredt mand«, i hvis kontor »der var en behagelig Duft af gammel Madeira, hvormed han oplivede de vistnok alt dengang lidt svækkede Aandsevner«.55 Adler boede her til sin død i 1852; hans enke flyttede året efter.50 Da Møsting døde i 1843, solgte enken landstedet på Frederiksberg. Amaliegadegården beholdt hun derimod endnu nogle år, men kunne indskrænke sin beboelse til stuelejligheden, hvis køkken da har måttet retableres. Ved folketællingen 1845 var den 83-årige professor og liv- medicus Joachim Dietrich Brandis netop flyttet ind i 1. salslejligheden med sin 30 år yngre kone, deres datter og søn samt fire tjenestefolk. Han havde siden 1810 været dronning Maries livlæge og havde des­ uden en stor praksis i København. Han tilhørte Kamma Rahbeks Bakkehuskreds og gik her under navnet »løven«.'" Johan Thomas Lundbye og Lorentz Frølich var venner af husets søn, student Didrich Joachim Abraham Brandis, hvad der gav anledning til, at Frølich som sin første opgave fik den at dekorere døre og panelfelter m. m. i familiens sommerbolig »Valhøj« i Valby. ’8 Den gamle livlæge døde i øvrigt 1845, og enken flyttede kort efter fra Amaliegade. Møsting havde ikke efterladt sig nogen egentlig formue, og det er muligvis baggrunden for, at gehejmekonferensrådinden i 1847 af­ hændede sin ejendom.59 Hun blev dog boende som lejer i stueetagen og med brugsretten til haven00 til sin død tre år senere. A f skiftet efter hende fremgår, at værelset mellem trappen og den ovale spisestue kaldtes forgemakket, og at hun har haft sit soveværelse i sidehuset, formentlig i tofagsværelset nærmest spisestuen. Indboet er ikke opgjort rum for rum, og lejligheden kan derfor ikke »møbleres«, men blandt møblerne noteres en mahogni sofa med krølhår, rødt saffians betræk og broderi, tre sofahynder af rød saffian med broderi, et rundt ma­ hogni divanbord og seks mahognistole med krølhår og broderi. Disse møbler blev ved den påfølgende auktion erhvervet af fru Møstings 6 3