HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Allan Tønnesen

af deres Familie deels udenfor, som tildeels bleve gifte bort fra deres Huus. De førte ogsaa et meget selskabeligt Huus, gave jevnlig Dinerer og afgave ved disse Leiligheder den elskværdigste Vert og Vertinde. De fortsatte dette lige til hans sidste Dage, endnu nogle faa Uger før sin Død i September 1 843 gav Møsting et Middagsmaaltid i sin Bolig paa Frederiksberg, og Dagen efter opsatte han allerede igjen en Liste paa et Selskab, som han nogle faa Dage efter vilde indbyde; men efter faa Ugers Sygdom bortkaldtes han ved en rolig Død«.')() Møsting blev i 1831 afløst på posterne som finansminister og chef for Rentekammeret, men forblev i gehejmestatsrådet. Da Frederik V I døde i 1839, tilkom det derfor ham som ældste minister at udråbe den nye konge fra altanen på dennes Amalienborgpalæ, men på grund af sin svage stemme måtte han overlade denne ærefulde opgave til grev Otto Moltke. Christian V I I I havde ved sin tiltrædelse sagt: »Jo Møsting maa vi beholde, han ved hvor Vognen skal smøres«,51 men i 1842 valgte den nu 82-årige Møsting at nedlægge samtlige sine embe­ der, skønt han - som Werlauff siger - »endnu temmelig havde baade Legems- og Aands-Kraft«. Amaliegade 13 var jo ikke mere noget palæ, men Møsting behøvede trods sin personlige beskedenhed en bolig, der var større end selv en velstillet borgers, så han beboede såvel stuelejligheden som 1. salen. Køkkenet kunne derfor nedlægges i stuelejligheden. I øvrigt foretog han ikke mange ændringer ved huset. Blandt disse var den væsentlig­ ste fjernelsen af portkamrene, således at indkørslen blev højloftet og mere pompøs. Loftet i portgennemkørslen blev udsmykket med gesims og rosetter i stuk.°2 Indvendig stod huset ved en brandtaksationsbe­ skrivelse i 1836 ganske som efter ombygningen i 1809, bortset fra at der i kokkenerne var blevet indrettet et pumpeværk til vand. I 1834 bestod husstanden foruden af det aldrende ægtepar selv af en 19-årig ung pige, Cecilia Maria Ida Passow, datter af en præst i Holsten samt af ni tjenestefolk. Seks år senere finder vi stadig Cecilia Passow i huset og desuden gehejmerådindens 1 8-årige broderdatter Henriette Kristine Krogh. Til gengæld er tjenerstaben reduceret til syv. I kælderen boede portneren Peder Enevoldsen med sin familie og logerende. Fra 183 1 boede på 2. sal etatsråd Johan Gunder Adler, der var kabinetssekretær hos prins Christian Frederik, den senere Christian

62

Made with