HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1981 h5

Allan T ønnesen

februar i 8 o 9-3S Et formelt skøde blev dog først opsat i januar 1810, og samtidig blev der oprettet en lejekontrakt, hvorved sælgeren forbeholdt sig en del værelser i huset i 10 år regnet fra Michaeli flyttedag 1809.39 Rothe havde i 1807 også købt herregården Aggersvold mellem Holbæk og Kalundborg, og i 1809 købte han sammen med sin fætter, konfe­ rensråd Chr. Rothe, Egholm i Hornsherred for 330.000 rdl. De solgte denne gård i 181 2, men mens Harald Rothe senere købte og solgte andre gårde, beholdt han Aggersvold resten af sit lange liv. Hans kone døde 1827, mens han selv først døde 1848, højt dekoreret som generalmajor og kommandant på Kronborg. De er begge bisat i Fix’ gravsted på Assistens kirkegård.40 Den nye ejer, grosserer Johan Gregorius Veith kom ikke til at sætte sig spor i husets historie. Der blev i 1 8 1 3 optaget en ny brandtaksa­ tionsvurdering, som imidlertid ikke udviser nogen ændringer siden 1809. Han var født 1 77 1 som søn af en fra Nürnberg indvandret kunsthandler, Ignatius Veith, der til sin død som 85-årig i 1 8 1 1 havde butik på Børsen.41 Johan Gregorius Veith møder vi første gang i vej­ viseren 1798 under betegnelsen kontorist. Ved folketællingen i 1801 boede han til leje på Gammel Strand, og familien bestod da af ham selv, hans jævnaldrende kone Ane Cathrine von Bergen samt to tjene­ stepiger. I 1801 fik han borgerskab som grosserer,42 men optræder endnu nogle år som kontorist i vejviseren. Han må dog efterhånden have fået stor fremgang. At han i 1809 kunne overtage en ejendom som gården i Amaliegade, vidner om en betydelig virksomhed. Sam­ tidig købte han landejendommen Sandviggård ved Hillerød.43 Veith handlede med kom, og forklaringen på hans pludselige opkomst er handelens almindelige opblomstring under Napoleonskrigene, der medførte en betydelig stigning i varepriserne. Det var ikke uden grund, at Veith ved sin optagelse i Skydeselskabet i 18 1 o som motiv for sin skive valgte Fortuna med hermesstav og overflødighedshorn.44 I forbindelse med overtagelsen af gården måtte Veith udstede en obligation på 21.000 rdl. til Fix’ dødsbo og en på 16.000 rdl. til Rothe, begge indløst i juni 181 3 . Samtidig optog Veith et nyt lån på 18.500 rdl. S.V. og et andet på 37.000. Det er tydeligt, at statsbankerotten i 18 1 3 har rystet Veiths pengesager. Det sidste lån blev optaget med sikkerhed dels i Amaliegadegården, dels i Sandviggård og 90 tdr. land jord i nærheden samt endelig mod håndpant i nogle af faderen efter­

60